Musiklegenden Bob Marley efterlod sig en stor familie, da han døde i 1981.
Musikeren fik hele 11 børn med syv forskellige kvinder.
Det laver alle børnene i dag!
Reggae-ikonet Bob Marley blev født på Jamaica i 1945 og voksede op i Trenchtown-kvarteret i udkanten af Kingston.
Med sange som “No Woman No Cry”, “Three Little Birds” og “Buffalo Soldier” regnes Marley som en af musikverdenens absolut største legender.
I slutningen af 70’erne led kunstneren af malignt melanom i foden, men nægtede at få sin fod amputeret, da det gik imod rastafariernes tro på, at kroppen skulle være hellig.
I 1981 døde legenden som følge af sin diagnose.
Men i løbet af sin tid i livet nåede kunstneren at opnå meget – både på scenen og hjemmefronten.
Men hvordan så legendens familieliv egentlig ud?
Ægteskabet med Rita Marley
Bob Marley mødte sit livs store kærlighed Rita Marley, og parret giftede sig i 1966.
Men selvom parret holdt sammen i 15 år, var ægteskabet præget af utroskab, da de kun fik 3 ud af 11 børn sammen.
De var gift frem til Bob Marleys død i 1981.
Sådan lever Bob Marleys børn i dag
Da Bob og Rita mødtes, havde hun lige fået en datter, der kun var fem måneder gammel. Bob valgte at adoptere barnet, som fik efternavnet Marley.
Sharon Marley, 59
Ritas ældste datter Sharon Marley kom til verden den 23. november 1964, og var ligesom sine forældre interesseret i musik fra en tidlig alder.
Allerede som 12-årig medvirkende hun i bandet “Ziggy Marley and the Melody Makers” sammen med flere af sine søskende.
Bandet turnerede verden rundt, udgav ti albums og vandt tre Grammyer i løbet af deres aktive karriere.
I dag er Sharon mor til fire og har fundet en ny passion i livet i form af uddannelse. Hun startede “Total Care Learning Centre” og er fortaler for undervisning i Montessori-stilen.
Hendes børn hedder: Donisha, Inglemar, Matthew og Peter-Shane.
Cedella Marley, 56
Cedella Marley, født den 23. august 1967 i Kingston, Jamaica – er Bob og Ritas første barn sammen.
Ligesom sin storesøster var hun et af bandmedlemmerne i “Ziggy Marley and the Melody Makers”.
Udover en musikkarriere havde Cedella også drømme om at blive skuespiller. Og de endte med at gå i opfyldelse, da hun var 22 år gammel. Her fik datteren en rolle i filmen “The Mighty Quinn”, hvor hun blandt andet arbejdede sammen med Denzel Washington.
Da bandet brød op i 2002, blev Cedella administrerende direktør for Bob Marleys pladeselskab “Tuff Gong International” og begyndte at fokusere på modedesign.
Cedella har haft stor succes med sine kollektioner og designede blandt andet Jamaicas OL-tøj i 2012 i samarbejde med Puma.
Marleys datter har også været involveret i fodbold, da hun to gange reddede det jamaicanske kvindelandshold fra økonomisk konkurs og dermed gav dem muligheden for at blive det første kvindelandshold fra Caribien til at deltage ved et VM.
Derudover er Cedella forfatter og har lavet musicalen “Three Little Birds” om faderen, som blandt andet er blevet opført på scener i New York.
Cedella giftede sig med David Minto i 1993 og sammen har de to børn – Skip og Soul-Rebel.
David Nesta ”Ziggy” Marley, 55
Bob Marley og Ritas ældste søn David Nesta Marley, kendt som “Ziggy”, blev født den 17. oktober 1968, og var stjernen i det samme band, som de to ældste døtre optrådte i.
Da gruppen splittede op i 2002, fortsatte Ziggy med at lave musik alene. I 2006 udgav han sit andet soloalbum, som han fik en Grammy for.
Sønnen har samarbejdet med kunstnere som Paul Simon, Jack Johnson og Willie Nelson og er blevet nomineret til i alt 15 Grammyer og vundet 8.
I dag bor Ziggy i Los Angeles, og han har, ligesom sin far, mange børn. Sammen med sin kone Orly Agai har han en datter, Judah Victoria, og tre sønner, Gideon, Abraham Selassie, Isaiah Zion.
Han har også tre børn fra tidligere forhold: Bambaata, Justice og Zuri.
Stephen Marley, 52
Stephen Marley, født i Wilmington, Delaware, 20. april 1972, er Bob og Ritas tredje og sidste barn sammen.
Han var det fjerde medlem af bandet “Ziggy Marley and the Melody Makers”.
Stephens største succes har han haft som musikproducer.
I december 2022 mistede Stephen sin ældste søn, kunstneren Jo Mersa Marley, som døde af astmakomplikationer.
Stephen har også 11 børn – døtrene Lailah Marley, Mystic Marley, Nyah Marley, Shasa Marley, Summer Marley og Zipporah Marley og sønnerne Bengimen Marley, Binghi Marley, Jeremiah Marley, Joseph Marley, Stephen Marley Jr.
Robert Marley, 52
Robert Marley, født 16. maj 1972, er Bobs første søn uden for ægteskabet med Rita. Marley fik sønnen sammen med en kvinde, der hedder Pat Williams.
Robert har formået at holde en forholdsvis lav profil, men har også udtalt sig om forholdet til sin far og de fordele, det har givet ham i livet.
Robert arbejder som grafisk designer, digter og har en passion for motorcykler.
Han er gift med Ash Marley, og de har to døtre sammen.
Rohan Marley, 52
Rohan Marley blev i 1972 født kun tre dage efter Robert, og er ligesom sin bror et af børnene fra Bob Marleys mange utroskabelige affærer, da musiklegenden fik en søn med Janet Hunt.
Han er et multitalent, der startede sin karriere som professionel amerikansk fodboldspiller i Canada med holdet “Ottawa Rough Riders”.
Rohan grundlagede derefter en økologisk kaffefarm “Marley Coffee” og lancerede firmaet “House of Marley”, som fremstiller hovedtelefoner.
At have mange børn er et tema i Marley-familien. Rohan har i alt otte.
Han fik de to ældste i løbet af sit ægteskab med Geraldine Khawly – sønnen, Nicholas “Nico” Marley, var en amerikansk fodboldspiller i NFL, og datteren, Eden.
Mellem 1996 og 2009 var Rohan i et forhold med sangerinden Lauryn Hill, og de fik fem børn sammen, Zion David, Selah Louise, Joshua Omaru, John Nesta og Sara.
I 2019 giftede han sig med modellen Barbara Fialho, og de fik en datter sammen.
Karen Marley, 51
Karen Marley blev født i London i 1973 og er datter af Bob Marley og Janet Brown.
Datteren er modedesigner og har forsøgt at holde sig ude af rampelyset.
– Nogle gange, når jeg taler om min far, er det lidt følsomt for mig. Jeg ville bare leve uden at nogen siger “Åh, der er Karen Marley”. Jeg er nødt til at oplyse mit navn, fordi jeg åbnede en virksomhed, men jeg er ikke musiker, jeg kan godt lide at leve lidt under radaren, har datteren fortalt til The Rolling Stone.
Hun lancerede tøjmærket “By Karen Marley” i 2022.
Stephanie Marley, 49
Det var ikke kun Bob, der var utro i ægteskabet. Rita fik nemlig datteren Stephanie Marley med en mand ved navn Ital i august 1974.
Bob adopterede datteren, som fik hans efternavn Marley.
Stephanie har en bachelorgrad i psykologi og startede “Marley Resort & Spa” i Nassau, Bahamas, med hjælp fra sin søster Cedella.
Stephanie har også grundlagt modelbureauet “B’uniqk” på Jamaica.
Hun er også direktør for “Rita Marley Foundation”.
Stephanie Marley har fire sønner.
Julian Ricardo Marley, 48
Julian Ricardo Marley blev født i London den fjerde juni 1975 og er søn af Bob Marley og Lucy Pounder.
Han spiller flere forskellige instrumenter og opnåede for nylig sin første store succes, da han blev tildelt en Grammy 2024 i kategorien “Bedste Reggae Album”.
Julians datter Caveri Marley tabte kampen mod kræften i 2019.
Ky-Mani Marley, 48
Ky-Mani Marley blev født på Jamaica i 1976 og er søn af Bob Marley og bordtennis-mesteren Anita Belnavis.
Da han voksede op i Miami, var han i starten mere interesseret i sport end musik. Men da han blev kontaktet af en producer, der havde arbejdet med Bob, begyndte Ky-Mani at lave musik.
Ky-Mani er blevet nomineret til en “Grammy” for sit album “Many More Roads”.
Han har også optrådt som skuespiller ved flere lejligheder som i filmen “King of the Dancehall” fra 2016, hvor han spillede sammen med Nick Cannon.
Damian Robert Nesta Marley, 45
Damian Marley er Bobs yngste søn. Han blev født i juli 1978 af Bob og jazzsangerinden Cindy Breakspeare og var kun tre år gammel, da hans far døde.
Som 13-årig begyndte han at spille i bandet “The Shepards” og har siden haft en succesrig karriere som reggae-sanger.
Han har blandt andet samarbejdet med kunstnere som Mariah Carey, Jay-Z, Bruno Mars og Gwen Stefani, og har vundet fire “Grammys”.
Damian har en søn ved navn Christian Marley.
Vi ønsker hele familie det bedste!