Brian Laudrup har fået ny hofte: Deler billede efter operation

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nu skal den tidligere fodboldspiller igang med genoptræningen efter en vellykket operation.

Den 52-årige tidligere fodboldspiller Brian Laudrup fik i sidste uge indopereret en ny hofte.

Ifølge HER & NU fortæller han, at operationen er gået godt.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er ikke første gang, at den garvede fodboldspiller har haft udfordringer med helbredet. I sin tid som professionel fik han blandt andet en korsbåndsskade, og i 2000 fik han så store udfordringer med en akillessene, at han måtte stille fodboldstøvlerne på hylden og indstille sin ellers gode karriere.

Har været ramt af kræft

Brian Laudrup har tidligere været ramt af lymfekræft, men blev i 2020 erklæret kræftfri efter 10 års behandling og kontrol.

I dag er han kommentator hos Discovery og har desuden sit eget firma, som producerer gin i skotske Larkhall, som ligger tæt på Glasgow, hvor han i 1990’erne havde stor succes hos Rangers FC.

Krykker og genoptræning

På Instagram delte Brian Laudrup i går, den 20. februar, et billede af sig selv efter operationen, som fandt sted i sidste uge.

På billedet ses den tidligere fodboldspiller iført afslappede bukser og med en krykke under hver arm.

Han er dog ude på tur, så det lader til at genoptræningen går godt – han skriver da også som tekst til billedet:

– Genoptræning i fuld gang.

Godt at se dig oppe og gå igen, Brian!

Vi ønsker rigtig god bedring!

Vær med til at sende Brian en hilsen i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!

Exit mobile version