Brødrene Lars og Mads Mikkelsen har ikke spillet sammen: Her er årsagen

Skuespilleren Lars Mikkelsen fortæller nu, hvorfor han ikke har spillet en længere scene sammen med sin bror Mads.

Endnu har seerne ikke kunnet opleve skuespiller-brødrene Mads Mikkelsen og Lars Mikkelsen spille sammen i en større scene.

Det til trods for, at de begge har bragende karrierer som skuespillere og har spillet med i lidt af hvert både herhjemme og i udlandet.

Dog har det været muligt at opleve de to sammen i tredje sæson af “Rejseholdet”, hvor de spiller sammen i kortere scener.

LÆS OGSÅ: Lars Mikkelsen stadig påvirket af corona: Det sidder stadig i kroppen

LÆS OGSÅ: Lars Mikkelsen scorer nyt job: Får hovedrolle i populær serie

LÆS OGSÅ: Lars Mikkelsen med i ny stor DR-serie

Kredse var forskellige

Her spiller Mads Mikkelsen rollen som Fischer, der anholder karakteren Ivan, der er spillet af Lars Mikkelsen.

Det er der en helt særlig årsag til, som Lars Mikkelsen nu deler i et interview med kino.dk’s podcastserie “Den varme biografstol”.

– Der er ikke nogen af os, der ikke søger det. Men vi har nok bare bevæget os i forskellige kredse. Og så tror jeg, hvis vi bliver præsenteret for det, så skal det give mening for os begge to, siger Lars Mikkelsen.

Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Scenen var tæt på

Men de har dog spillet med i samme produktioner ud over “Rejseholdet”, for de havde nemlig begge roller i eksempelvis “Flammen og Citronen”.

Den længere scene har da også været ganske tæt på at blive en realitet, da castet til westernfilmen “The Salvation” fra 2013 skulle findes.

Det var meningen, at de begge skulle have roller i filmen, men det endte blot med at være Mads Mikkelsen, der medvirkede som den forurettede ægtemand Jon.

Lars Mikkelsen blev nemlig forhindret på grund af sygdom i familien – men han understreger, at de begge syntes, det kunne have været sjovt.

Vi håber, at det kommer til at ske en dag!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!