Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Brødrene Price mindes deres afdøde forældre: Deler billede fra et særligt sted

De to brødre har besøgt et helt særligt sted sammen.

Det er aldrig nemt at sige farvel til dem, man elsker.

Heldigvis så lever minderne stadig videre, og når vi husker tilbage på de minder, så kan det give en rar følelse af, at dem, man har mistet, lige kigger ned en ekstra gang.

Det er lige nøjagtig den følelse, som brødrende James og Adam Price sidder med i disse dage.

De har nemlig besøgt et særligt sted i Frankrig, hvor deres tanker blev ledt tilbage på deres forældre, John og Birgitte Price.

Faren John gik bort 83 år gammel tilbage i 1996, og allerede året efter gik moren Birgitte bort i en alder af blot 63 år.

Hun havde inden da kæmpet en længere kamp mod kræften.

Har taget deres egne børn med

Begge forældre var kendte skuespillere, hvor særligt Birgitte kan huskes for sin rolle som Søs i ‘Far til fire’-filmene.

Faren var hertil både madskribent og madanmelder, og derfor var hele familien også forbi La Colombe D’or i Saint Paul de Vence, hvilket netop er selvsamme sted, som brødrene har besøgt så mange år efter. Denne gang med deres egne børn.

– Der findes steder i verden, man ikke ønsker, forandrer sig nogensinde. La Colombe d’Or i Saint Paul de Vence er et af dem, skriver Adam Price og fortsætter:

–Vi er blevet taget med her af vores forældre – og sidder her nu med vores store unger og spiser charcuterie, lammeryg, nyrer og skovjordbær og ser på enestående kunstværker af Picasso og Leger, som hænger her ligeså skødesløst, som vi andre har en plakat i en skifteramme.

De skønne og familiære omgivelser har selvfølgelig gjort, at tankerne også bliver ledt tilbage på forældrene.

Artiklen fortsætter under billedet…

Price
Adam og James Price. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

God sommer

– Solen skinner, sveden pibler, roséen dugger i glasset og alt er godt i verden i nogle sekunder, mens de gamle, forlængst døde kigger ned mellem to sommerskyer og nikker – beroliget over at man fulgte deres anbefaling. God sommer!, lyder det afslutningsvis fra Adam.

Opslaget har også fået reaktioner fra Lise Baastrup, der indikerer med sit valg af smileys, at hun nu sidder tilbage med tårer i øjnene.

Også Jesper Vollmer har kommenteret opslaget. Tv-kokken ønsker nemlig brødrene en rigtig god sommer.

Du kan se det fine opslag herunder eller HER.

Hvor er det bare et dejligt minde. Lad os ønske Adam og James en rigtig god sommer i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.