Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Bubber holdt fødselsdag: Blev fravalgt af børnene

De tre største børn mødte ikke op, da Bubber fejrede sin 60-års fødselsdag.

Det er en af de dage, man aldrig glemmer.

Onsdag kunne Bubber fejre en stor milepæl i livet, da han rundede 60 år, men selvom der var lagt op til stor fest, så blev det uden de største børn.

Det konstaterede Ekstra Bladet, som mødte tv-værten på den store dag.

Der har allerede været skrevet en hel del om det drama, der har udspillet sig i Bubbers familie.

Det er ikke unormalt, at en skilsmisse kan skabe kløfter i en familie, og det var desværre også tilfældet her.

Eksempelvis valgte hans store børn, som han har sammen med ekskonen, Christina Ibsen, at blive væk, da han skulle giftes med sin nye kone, Signe Rossing.

Sidste år kunne han også fortælle, at han kun havde sporadisk kontakt med to af børnene, og at den tredje stadig ikke ønskede kontakt.

Bubbers datter var ikke enig

I år lod det så til at have ændret sig, da han fortalte til Se og Hør, at han atter var i kontakt med alle børnene.

Ikke længe efter var mediet så også i kontakt med datteren Sofia Meyer, som ikke var helt enig.

– Jeg tror, vi har forskellige måder at se på ”at tale sammen igen”. Og vi ser også forskelligt på tilgivet. Der ud over har jeg ingen kommentarer, udtalte hun så sent som i oktober.

Onsdag var Bubber så midtpunkt igen, da han kunne fejre sin 60-års fødselsdag, og her mødte Ekstra Bladet tv-værten, der havde børnene Alfred og Rosa med, som han har sammen med Signe.

Ligeledes havde Signe taget sine tre børn med, som hun har fra et tidligere forhold.

Mediet spurgte hertil, om der ville komme flere af hans børn, hvorefter Bubber pegede over mod Signe og børnene og svarede: “Jeg har fuldt hus”.

I forbindelse med sin fødselsdag udtalte Bubber også tidligere, at han ser det som et privilegie at være blevet far igen til sine to yngste, samt at han er lykkelig for at have fået chancen igen.

LÆS MERE:

° STORT TILLYKKE: Bubber fylder 60 år

° Efter flere hårde år: Nu deler Bubber godt nyt om familien

 

Læs mere om...