Julen er hjertenes tid, hvor man samles med dem, man har nær og kær.
Det betyder, at det især også er i juletiden, at man mindes dem, der ikke længere kan være med til at fejre de vigtige højtider.
Nogle er her ikke, fordi de ikke længere er på denne jord, mens andre selv fravælger en relation.
Sidstnævnte er tilfældet for tv-værten, 58-årige Niels Christian Meyer, bedre kendt som Bubber, der i år skal holde jul med sin kone og sine to yngste børn.
Bubber har dog også tre ældre børn fra sit tidligere ægteskab, som han ikke har den store kontakt med længere, og de kommer naturligvis heller ikke til at danse med rundt om juletræet eller lave pakkeleg, når resten af familien samles.
Ekstra Bladet har spurgt ham, om han har vænnet sig til en jul uden alle hans børn, hvortil han svarer:
– Ja, desværre. Det er jo også det, der sker, siger han til Ekstra Bladet og forklarer videre:
– Nu er de store børn også så store, at de har kærester og børn. Og nu er det jo ikke derfor, men jeg ville da ønske, at man kunne slå det hele sammen, forklarer han.
Ingen kontakt efter skilsmisse
Bubber var i rampelyst, da han efter 28 års ægteskab blev skilt med sin tidligere kone, Christina Ibsen, da han ventede barn med en anden kvinde.
Det kom senere frem, at kvinden, han ventede barn med, var familiens barnepige, Signe Rossing, som han i dag er gift med og sidenhen har fået to børn med.
Bubber og Christina Ibsens tre voksne børn valgte allerede dengang at stoppe kontakten med ham.
– Mine børn har altid været mit et og alt, så det gør ondt at undvære dem nu. En ting er, at de ikke vil se Signe, men det er hårdt, at de heller ikke vil se mig. Jeg ser af og til Oscar, og Laura taler jeg lidt med, men Sofia, som nu har fået to børn, vil ikke se mig. Det berører mig dybt, udtalte han dengang til Ekstra Bladet.
Kontakten er tydeligvis stadig ikke genoprettet, og Bubber må vænne sig til et liv uden den store relation til sine voksne børn og dermed også børnebørn.
Hvad tænker du om denne sag? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.