Den 33-årige danser bekræfter nu, at hun har fået lavet større bryster.
Danseren Camilla Dalsgaard har den seneste tid kunne opleves i ‘Vild med dans’, hvor hun har stået for at lære Andreas Bo trinene på dansegulvet.
Desværre røg parret ud i fredags, men inden da havde den vakse seer måske opdaget, at der er blevet lidt mere af Camilla Dalsgaard et bestemt sted.
Nu bekræfter hun, at hun har fået lavet større bryster.
– Jaaa, det er da rigtigt! Brysterne er blevet større. De blev lavet i marts, og det er da ingen hemmelighed. Det må folk gerne vide, siger Camilla Dalsgaard til SE OG HØR.
Mistede sin hund
Sidste uge var ikke den sjoveste uge for Camilla Dalsgaard. Udover at hun og Andreas Bo røg ud af ‘Vild med dans’, så måtte hun aftenen inden programmet tage den sværeste beslutning.
Hendes elskede hund, som hun havde haft i 14 år, var så plaget af smerter, at hun var nødt til at få den aflivet, så den ikke skulle være plaget af smerter.
– Du havde så ondt og dine smerter kunne ses. Jeg har grædt det meste af natten og jeg har stadig ikke helt forstået at du ikke er her mere, skrev hun blandt andet i opslaget, hvor hun offentliggjorde den sørgelig nyhed.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
‘Vild med dans’ kan ses på TV 2 fredag aften klokken 20:00.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Camilla Dalsgaard alt det bedste fremover.