Camilla Framnes fra ‘De unge mødre’ er blevet skilt: ‘Stort tillidsbrud’

Kærligheden er brast for De unge mødre-deltager Camilla Framnes, som efter ti års forhold er blevet skilt fra sin mand Kevin Larsen.

Frieriet var storslået, da Camilla Framnes, kendt fra Kanal 4-programmet ‘De unge mødre’ blev forlovet med sin Kevin.

Efter et par forliste forhold, havde hun fundet endelig fundet den store kærlighed, men nu er den altså knust.

Det skriver den tidligere realitydeltager, der blandt andet er kendt for sin kamp mod overvægt, på sin Instagram-profil.

– Ikke alt her i livet går, som man har kunnet ønske, det skulle. Det har ikke været nogen hemmelighed, at jeg ikke har haft det super godt den seneste tid, skriver hun ærligt.

https://www.instagram.com/p/CiE_2GnK423/

Familien skal heles

Hun skriver, at den tunge tilstand har flere årsager, men at et stort tillidsbrud er årsagen til, at hun nu skal skilles.

Lige nu er familien i en helingsproces, så hun beder derfor også om ro i den svære tid.

Camilla Framnes er mor til tre sønner, hvoraf sønnen Victor er fra ægteskabet med Kevin.

Kiloene røg

Hun blev især kendt, da hun efter sin deltagelse i ‘De unge mødre’ lykkedes med at tabe 76 kilo i første omgang med hjælp fra fitness-guruen Charlotte Bircow.

Siden har hun været meget åben om forløbet, som hun også har beskrevet i bogen ‘Hvis jeg kan, kan du også’.