Den tidligere baronesse åbner nu op om sorgen fra da hun mistede sin elskede mor alt for tidligt.
Der er blevet åbnet op for en masse personlige emner gennem tiden, når diverse gæster har ladet sig interviewe af Casper Christensen i programmet ‘All Exclusive’.
I det seneste afsnit er det Caroline Fleming, der er inviteret med som gæst i programmet.
Den tidligere baronesse har før talt om sin store sorg over at miste moren alt for tidligt, men i den seneste udgave af programmet sætter hun flere ord på den forfærdelige dag, hvor hun ud af det blå fik at vide, at moren var gået bort.
– Jeg var ikke klar over, at min mor var alvorligt syg, for det var der ingen, der havde sagt til mig, lyder det indledningsvis fra Caroline, da hun skal fortælle om den skæbnesvangre dag.
Caroline var kun 11 år gammel, da hendes far kom ind til hende og søsteren og tog dem begge i hånden.
– “Jeg er virkelig ked af at fortælle jer, at jeres mor er død”.
Caroline fortæller, at hun reagerede ved at skrige, hvorefter hun besvimede. Hun husker efterfølgende kun en pude, som hun lå og hulkede ned i.
Artiklen fortsætter under billedet…
Faldt om med hjertestop
Til Casper fortæller Caroline, at moren var gået hen om morgenen for at børste tænder, og så faldt hun om med et hjertestop.
Moren var blot 36 år gammel og havde i længere tid været syg med kræft.
Efterfølgende deler den tidligere baronesse endnu et forfærdeligt minde, som er fra begravelsen, der fandt sted 14 dage senere.
Her havde hun spurgt, hvad der var i trækassen, hvortil en voksen svarede, at det var hendes mor.
Du kan se ‘All Exclusive’ på Viaplay d. 16. januar.
Hvor er det trist, at du har måttet opleve det i så ung en alder, Caroline.
Hjælp os med at sende en opmuntrende besked til Caroline i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.