Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki deler kært billede af ungerne: Så store er børnene blevet

Den danske tennisstjerne har delt et billede af sine børn, hvor man kan se, hvor store de er blevet.

Siden hun var helt lille har Caroline Wozniacki imponeret danskerne med sine evner på tennisbanen. I en lang periode lå hun i toppen af verdensranglisten og det lykkedes hende også at opnå en livslang drøm, da hun i 2018 vandt Australien Open.

Derfor kom det også som et stort chok for mange, da hun oplyste, at Australian Open i januar 2020 bliver hendes sidste turnering.

Hun var både ramt af sygdom, men først og fremmest havde hun et stort ønske om at skabe en familie.

Drømmen gik i opfyldelse for hende og ægtemanden David Lee, da datteren Olivia kom til verden den 11. juni 2021. Siden fulgte lillebror James, der blev født den 24. oktober 2022.

Selvom alt så ud til, at Caroline Wozniackis fremtid skulle finde sted langt fra tennisbanerne, så overraskede hun alle, da hun i juni 2023 meddelte, at hun ville vende tilbage til tennis.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

– I løbet af de seneste tre år, hvor jeg har været væk fra sporten, har jeg indhentet den tid, jeg ikke fik med min familie. Jeg blev mor, og nu har jeg to smukke børn, som jeg er taknemmelig for. Men jeg har stadig mål, som jeg ønsker at opnå. Jeg vil vise mine børn, at du kan forfølge dine drømme uanset din alder eller rolle. Vi har besluttet som familie, at det er tid. Jeg vender tilbage for at spille, og jeg kan slet ikke vente!, lød det fra Caroline Wozniacki på Instagram, da hun kom med nyheden om, at hun genoptog karrieren.

Deler kært billede af børnene

Siden hun vendte tilbage til livet som professionel tennisstjerne, har hun deltaget i flere turneringer. Det vides endnu ikke, om hun kommer med til OL til sommer, men hun har tidligere fortalt, at det er hendes mål at deltage i den store sportsbegivenhed.

Men selvom sporten igen har fået en stor plads i hendes hverdag, så er det stadig børnene, som har førsteprioritet for Caroline Wozniacki.

Løbende deler den stolte mor billeder af sine børn, og nu har hun gjort det igen på Instagram. Her kan man se, hvor store de to små poder er blevet.

– Kvalitetstid, skriver hun til billedet, hvor hun omfavner Olivia og James.

Her er Olivia iført cowboybukser og lyserøde sko og jakke, mens James også er i jeans og blå-grå nuancer.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Hvor er det bare et par søde børn, som Caroline Wozniacki har. Nu hjælpes vi ad med at ønske familien alt det bedste fremover.