Caroline Wozniacki deler skønne billeder af familien

Tennisspilleren Caroline Wozniacki har holdt Thanksgiving med sin familie og deler et kært billede i den forbindelse.

Sidste uge faldt en af de helt store helligdage i USA, for her var det nemlig tid til at fejre Thanksgiving med familien, og det gjaldt naturligvis også danske Caroline Wozniacki.

Tennisspilleren Caroline Wozniacki deler et skønt billede af særlig fejring.
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Hun er gift med amerikanske David Lee og bor i Miami, og derfor er hun og hendes familie, der består af to børn, naturligvis også en del af fejringen.

Med i fejringen var også Caroline Wozniackis forældre Piotr og Anna Wozniacki, som igennem en årrække også har boet tæt på det unge par.

“Glædelig Thanksgiving. Så taknemmelig for den familie, vi har skabt og de minder, vi skaber sammen”, skriver Caroline Wozniacki.

Se opslaget herunder eller klik her.

Sæsonen starter

Der har igennem noget tid været stille fra Caroline Wozniackis kant, og i september fortalte hun til pressen under US Open, at hun ikke helt havde besluttet, om turneringen ville blive hendes sidste.

Nu er der omkring en måned til, at den nye sæson starter, og der er stadig ikke nyt. Selv Caroline Wozniackis gode ven Holger Rune kan ikke sige noget om det.

– Jeg har ikke snakket så meget med hende, siden vi var i US Open. Jeg ved ikke, hvad hendes plan er – om hun skal tilbage. Hun har stadig et godt niveau, så hun kan sagtens levere gode resultater, siger han til Ekstra Bladet.

Holger Rune bakker op

Men Holger Rune understreger, at det selvfølgelig også handler om, hvorvidt Caroline Wozniacki selv har motivationen og føler, hun har lyst til at fortsætte.

Det kan han naturligvis ikke redegør for, men han håber, hun fortsætter, da han synes, det er hyggeligt, at der er flest mulige danskere med ombord.

Caroline Wozniacki har samtidig altid været sød overfor ham, og derfor har Holger Rune også kæmpe respekt for hende som person og tennisspiller.

Plads er garanteret

Det var inden årets sidste grand slam-turnering, at det pludselig blev meldt ud, at Caroline Wozniacki ikke regnede med at spille flere kampe resten af året.

Lige nu ligger den danske tennisstjerne nummer 71 på verdensranglisten og er dermed også garanteret en plads i hovedturneringen ved Australian Open i januar.

Men så længe tennisketsjeren ligger stille, så har Caroline Wozniacki tydeligvis kastet sig over en anden sportsgren, da hun har været en tur på golfbanen efter to års pause.

Se videoen herunder eller klik her.

Hvor er det bare skønne billeder fra Caroline Wozniacki!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Caroline Wozniacki spiller med forbinding om albuen: Nu kommenterer hendes far på situationen

° Nu afslører Caroline Wozniacki trist nyt: Hårdt ramt af sygdom