Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki deler skønne billeder: Ferie med børnene

Efter sit comeback til verdenstoppen i tennis, har Caroline Wozniacki haft tid til en lille ferie med familien.

Caroline Wozniacki imponerede de fleste, da hun ikke bare meddelte, at hun ville vende tilbage til tennisverdenen, men hendes præstation i ‘US Open’ begejstrede mange. For hun klarede de tre første med bravour, inden hun mødte tenniskometen Coco Gauff. Hun slog desværre den danske tennisspiller ud, men endte med at vinde hele turneringen.

Siden har Caroline Wozniacki holdt formen ved lige, så hun er klar til den næste kamp, men mellem de hårde træningspas har hun og manden fundet tid til en familieferie.

De har haft børnene Olivia og James med til både Frankrig og Danmark.

I Frankrig var den lille familie et smut forbi Paris. Her fik familien dejlige minder med hjem fra klassiske steder såsom Eiffeltårnet og Louvre.

Eiffeltårnet ser ud til at have gjort et indtryk på familien, for der er taget billeder af det legendariske vartegn i både dagslys og om natten.

Cykeltur under blå himmel

Familien har også været et smut i Danmark. Tiden her har blandt andet budt på tur i ladcyklen, hvor de er taget ned til Charlottenlund Fort. Selvom de har været nede ved stranden, er badeturen dog holdt i et lille badebassin for de to små børn.

Familien har været heldige at ramme det dejlige sensommervejr, som Danmark flere dage har været ramt af i september, for der er dejlig blå himmel og solskin på de søde familiebilleder.

“Familietid” og “Eventyr” skriver hun i sine hashtags i opslaget.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Hvor ser det bare skønt ud. Nu hjælpes vi ad med at ønske Caroline Wozniacki og familien alt det bedste fremover.

 

Læs mere om...