Tennisstjernen fødte en lille pige fredag den 11. juni.
Caroline Wozniacki, 30, og hendes ægtemand David Lee, 38, er blevet forældre til en lille, velskabt pige.
Det afslører Caroline Wozniacki i et opslag på Instagram med et sødt familiebillede af trekløveren.
– En familie på tre. Olivia Wozniacki Lee, født 11. juni 2021, skriver Caroline under sit billede på Instagram, som viser de to stolte, nybagte forældre med den lille pige mellem sig.
Således får den lille pige altså det fine navn Olivia.
Den forhenværende basketballspiller har også delt samme billede på sin Instagram-profil.
At der var en familieforøgelse på vej, afslørede Wozniacki tilbage i februar, også på Instagram, hvor hun delte scanningsbilledet af barnet i maven og skrev:
– Vi kan ikke vente til at skulle mødes vores lille pige til juni.
Ramt af gigtsygdom
Den glædelige graviditet blev annonceret i kølvandet på at Wozniacki satte sin tenniskarriere på permanent pause, efter hun fik konstateret gigtsygdommen reumatoid artritis.
Men da hun ønskede sig at blive mor, blev det allerede undersøgt da hun fik stillet diagnosen, hvad sygdommen ville betyde for hendes fremtid som mor.
– Èt af de mange spørgsmål, som min reumatolog stillede, var: Kan jeg blive gravid med sygdommen, og ville det være sikkert for min baby? Nu hvor jeg ved, at jeg kan få børn, er jeg fokuseret på at holde min sygdom under kontrol, så jeg holder mig sund, hvis min mand og jeg beslutter at stifte familie, fortalte hun i slutningen af december i et interview med det tyske medie Bild.
Wozniacki og familien bor i Miami, Florida i USA.
Dejlige nyheder!
Vi ønsker Caroline Wozniacki og hendes mand tillykke med den velskabte, lille pige i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!