Caroline Wozniacki med mand og baby: Deler sødt familiebillede

Den lille trekløver har fundet de helt store smil frem på et nyt, fint familiebillede.

Den 11. juni kom Olivia Wozniacki Lee til verden, og tennisstjernen Caroline Wozniacki, 30, og hendes ægtemand David Lee kunne kalde sig forældre.

Foto: Shutterstock

I den forbindelse delte Caroline Wozniacki et sødt billede på Instagram af den lille familie, dog uden at man kunne se det nye vidunders ansigt.

Ramt af gigtsygdom

Den glædelige graviditet blev annonceret tilbage i februar, i kølvandet på at Wozniacki satte sin tenniskarriere på permanent pause, efter hun fik konstateret gigtsygdommen reumatoid artritis.

Men da hun ønskede sig at blive mor, blev det allerede undersøgt da hun fik stillet diagnosen, hvad sygdommen ville betyde for hendes fremtid som mor.

– Èt af de mange spørgsmål, som min reumatolog stillede, var: Kan jeg blive gravid med sygdommen, og ville det være sikkert for min baby? Nu hvor jeg ved, at jeg kan få børn, er jeg fokuseret på at holde min sygdom under kontrol, så jeg holder mig sund, hvis min mand og jeg beslutter at stifte familie, fortalte hun i slutningen af december i et interview med det tyske medie Bild.

Deler sød selfie

Nu har tennisstjernen delt endnu et sødt familiebillede, denne gang hvor både mor, far og datter ses med et smil på læben.

– Denne slags morgener er alt, skriver den glade mor til opslaget.

Sikke et dejligt billede!

I ser alle meget glade ud! Og hvor er lille Olivia bare sød!

Vær med til at sende en hilsen til den lille familie i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!