Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki ude af OL efter pragtkamp: Nu svarer hun på spørgsmål om karrierestop

Den danske tennisdarling kommenterer nu på spørgsmål om fremtiden.

Det var virkelig opløftende at se Caroline Wozniacki under OL.

Danskeren viste sin mentale styrke, da hun kom tilbage og besejrede Mayar Sherif.

Mandag mødte hun Danielle Rose Collins, der i øjeblikket er placeret som nummer ni på verdensranglisten, og her fortsatte danskeren med at vise et flot niveau.

Desværre var det ikke nok for Caro, der måtte se sig besejret, og i et interview med Ekstra Bladet sætter hun nu ord på sin tennisfremtid.

Caroline Wozniacki tilbage i de danske farver.

Det var en drøm for hende selv og for mange af de danske tennisfans, og det blev en realitet forleden.

I første omgang leverede hun et flot comeback mod egypteren Mayar Sherif, men den største udfordring på papiret kom så allerede dagen efter.

Her stod Caro overfor amerikaneren Danielle Rose Collins, der i øjeblikket er en af de bedste kvindelige tennisspillere i verden.

Og selvom rangeringen var i amerikanerens favør, så var det længe ikke til at se.

Det var nemlig i flere omgange tydeligt, at danskeren gav det hele for Danmark, og det virkede nærmest som om, at det var den gode gamle Caroline, vi fik at se igen.

En rigtig gyser

Selvom første sæt blev tabt, så nappede hun det andet, og så stod vi pludselig over for en gyser i tredje sæt.

Her lignede det i starten, at vi skulle have noget at juble over, da Caroline brød amerikanerens serv til 2-1.

Føringen holdt dog ikke længe, og allerede i partiet efter brød Collins tilbage.

Værre blev det, da Collins holdt serv, og Caroline blev brudt igen, og så stod den ellers 2-5 til Collins.

Lidt håb blev det til, da Caroline skulle bryde serven og indledte med at være foran 30-0, men Collins vandt herefter de næste fire bolde og dermed blev danskeren sendt ud i kulden.

Det har hele tiden været kendt, at Carolines helt store formål med sit comeback var OL, og derfor er det nærtliggende at tænke, om det her også var slutningen på Carolines karriere.

Artiklen fortsætter under billedet…

Caroline
Caroline Wozniacki. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skal spille flere turneringer

Ekstra Bladet mødte Caroline efter nederlaget, men her blev danskeren faktisk lidt paf over spørgsmålet, for hun forventede, at der ville blive spurgt ind til hendes OL-fremtid.

Til mediet fortæller hun, at det nok var hendes sidste OL, men i forhold til et karrierestop er svaret et andet.

– Nej. Jeg har hele tiden sagt, at jeg skal til Cincinatti og US Open. Så det er de næste to.

Det vides dog ikke, hvad danskerens planer er efter de to næste turneringer.

Modstander stopper karrieren

Ligesom Caroline så kæmpede Danielle Collins også med næb og klør, da det også bliver hendes sidste OL.

Tidligere i år fortalte den 30-årige amerikaner, at hun stopper karrieren efter denne sæson grundet udfordringer med sit helbred.

Igen, ligesom Caroline, er Danielle diagnosticeret med den kroniske sygdom reumatoid artrit, og så kæmper hun også med endometriose.

Caroline Wozniacki var det sidste danske tennishåb.

I første runde røg Clara Tauson ud til Bianca Andreescu, mens Holger Rune måtte trække sig før turneringens start grundet en skade i håndledet.

Du spillede en fantastisk kamp, Caroline.

Det var skønt at se dig kæmpe for Danmark!

Hvordan synes du, at Caroline spillede mod Danielle Collins? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

 

Læs mere om...