Tennis-stjernen Caroline Wozniacki er netop vendt tilbage til tennisbanen, og hendes datter Olivia ser nu ud til at ville følge i mors fodspor.
Når mor nu hedder Caroline Wozniacki, så kan der godt være visse forventninger, når man som lille tøs tager en tennisketcher i hånden.
Lille Olivia er kun to år, men derfor kan man godt allerede have fattet interesse for den sport, som har gjort hendes mor så ganske berømt.
I hvert fald har Caroline Wozniacki nu delt et sødt billede af Olivia, der virkelig er klædt på til kamp.
– Uh oh!! Jeg har set dette udtryk før ?❤️, skriver tennis-stjernen i sin opdatering.
LÆS OGSÅ: Caroline Wozniacki overrasker: Får nyt job
LÆS OGSÅ: Caroline Wozniackis store drøm afsløret: Dette vil hun opnå med sit comeback
Se billedet herunder eller klik her.
Olivia er glad for sport
Ud over lille Olivia er Caroline Wozniacki og hendes mand David Lee, som hun blev gift med i 2019, også forældre til lille James, der bliver et år til efteråret.
Tennis-stjernen har da også tidligere udtalt, at hendes datter i den grad er en pige med gang i, og at hun gerne vil udfolde sig.
– Det er fantastisk. Olivia har krudt i rumpetten, hun er så dejlig, løber rundt og elsker sport. Den lille er helt “chill”, så han gør det lidt let for os, har Caroline Wozniacki tidligere udtalt til Se og Hør.
Her forklarede hun også, at børnene var med til at holde hende i gang, og at hun nyder rollen som mor til to.
Hvor er det bare et skønt billede!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!