Den danske tennisstjerne Caroline Wozniackis søn fylder to år, og den store dag er selvfølgelig blevet fejret.
Caroline Wozniacki har i den grad sørget for at sætte Danmark på verdenskortet i forhold til tennis. Hun har vundet grand slam-turneringen Australia Open og har været verdens bedste tennisspiller ad flere omgange, da hun toppede den prestigefyldte liste i både 2010, 2011 og 2018.
Selvom Caroline Wozniacki er vendt tilbage til tennisverdenens top, så havde hun en længere pause. Hun havde egentligt valgt at gå på pension i 2020, da hun ville fokusere på at blive mor og skabe en familie, og hun er nu mor til to skønne børn: Olivia fra juni 2021 og James fra den 24. oktober 2022.
Hun vendte overraskende tilbage til tennissporten i 2023, og man kunne blandt andet se hende til OL i Paris i år.
Men i går var det noget helt andet end tennis, der havde hendes opmærksomhed. Her blev hendes lille søn to år, og det har hun valgt at markere på Instagram.
Vækket med sang
Efter en dejlig fødselsdag, har hun lavet et fint opslag om sønnens store dag. Herfra har hun delt et par søde billeder af den fine fødselar.
Han sidder med et stort smil med en fin kage på det første billede. Her er han omgivet af balloner, mens han sidder ved siden af en fin fødselsdagskage med masser af biler og en motorcykel som pynt.
Det er ikke den eneste kage, som den unge dreng fik den dag. I en story på Caroline Wozniackis story kan man se, at forældrene og storesøster Olivia vækkede den lille dreng med morgensang.
Her blev der sunget ‘Happy birthday’, mens Olivia stolt bar en lille cupcake med to lys i.
– Tillykke med 2 års fødselsdagen, James!!! Vi havde den bedste dag med at fejre verdens lykkeligste dreng, skriver Caroline Wozniacki til billedet.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske James stort tillykke med dagen!
LÆS MERE:
- Caroline Wozniacki afslører: Så utraditionel var hendes første date med David
- Caroline Wozniacki med overraskende udmelding: Her er hendes ærlige ord om at flytte hjem til Danmark