Den 50-årige skuespiller har desværre måtte sige farvel til sin far.
Som skuespiller har danskerne kunne opleve Carsten Bjørnlund på forskellige teaterscener som Det Kongelige Teater, Aveny-Teatret, Bellevue Teatret og Mungo Park Teater, men han har også haft stor succes på skærmen.
Han har medvirket i serier som ‘Arven’, ‘Rita’ og ‘Hvide Sande’, hvor han har vakt meget forskellige roller til live.
Men den populære skuespiller går lige nu gennem en hård periode. Han har desværre mistet sin far, Steen Bjørnlund, som døde den 7. juni. Han fortæller om dødsfaldet på Instagram, hvor han også sætter ord på den store sorg.
“I dag er en lortedag”
Her har han delt et billede af sin far og fortæller, at familien hører Kim Larsen for mindes deres afdøde familiemedlem.
– Vokset op på Nørrebro, og selvom du forlod broen for længe siden, var du altid stolt af dit ophav. Dit arbejderophav. Du var stolt. Far, du var stolt og jeg var stolt af dig. Og du var stolt af os. Dine sønner. Vi er dine sønner og du er vores Far. Jeg elsker dig far, skriver Carsten Bjørnlund om sin afdøde far og kalder ham sin klippe.
Faderen døde for et par dage siden den 7. juni. Dødsfaldet har ikke kun påvirket Carsten Bjørnlund, men har ramt hele familien.
– Og nu er du død. Du døde fandme. Lige pludseligt. Og det er ikke fair. Jeg savner dig Far og jeg ved ikke lige nu, hvad jeg skal stille op.
– Så jeg hører Kim Larsen. Din gamle klassekammerat. Og jeg græder. Vi græder. Dine sønner. Dine børnebørn. Svigerdøtrene. Din hustru. Din elskede hustru. Som holdt dig i sine arme, da du drog videre. I dag er en lortedag. I dag hører vi Kim Larsen, skriver Carsten Bjørnlund i opslaget.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Det er aldrig sjovt at miste en person, som man elsker. Vi sender varme tanker til familien.