En begravelse har sat gang i tankerne hos Cecilie Hother, da den har været en vigtig påmindelse om, hvad der skal fylde i hendes liv.
Alle går gennem sorg i livet, det gælder også for Cecilie Hother. Hun mistede i 2019 sin ufødte søn og i 2022 mistede hun sin bror.
Derudover har hendes far desværre kæmpet med Alzheimers, noget hun åbnede op om i efteråret. Dermed har hun desværre haft død og sygdom tæt inde på livet de senere år.
Nu har en begravelse sat gang i tankerne, hvilket hun åbner op om på Instagram.
Vigtig påmindelse
Hun har været til begravelse i denne uge, hvor hun fik sagt farvel på den smukkeste måde, skriver hun i opslaget. Men derfor har følelserne stadig fået frit løb.
– Begravelser er et følelsesmæssigt moras. Men for mig er det også en vigtig påmindelse om hvad der skal fylde i mit liv. For døden er for mig et tydeligt bevis på, hvor skrøbeligt og kort livet er. Og måske vigtigst: hvor stor en gave livet er, skriver hun og fortsætter:
– Så begravelser er dage, hvor jeg endnu engang lover mig selv at omgive mig med mennesker, jeg elsker. Bruge energi på mennesker som også giver mig energi. Det minder mig om at gå efter mine drømme og ikke vente til i morgen. Det minder mig om at satse, for hellere brænde fingrene og have prøvet, end ikke at prøve.
Og så lover jeg igen mig selv om, at ikke træffe beslutninger baseret på frygt, men baseret på alt det gode: Omsorg, omtanke og omhyggelighed, skriver hun.
Vejrværten prøver på at bruge sorgen som en løftestang.
– Jeg, om nogen, ved, at sorgen er en følgesvend, som jeg lige så godt kan lære at leve med, for det er et “for evigt” parforhold. Men jeg bruger også sorgen som løftestang for at være ligeglad med andres holdninger og meninger om min person og mit liv, og bare leve mit liv så rigtigt som JEG synes, og træffe de beslutninger som JEG synes skal træffes, slutter hun sit opslag.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Nu hjælpes vi ad med at sende varme tanker til Cecilie Hother i den svære stund.