Cecilie Lassen vækker opsigt: Smider tøjet og deler topløst billede

Cecilie Lassen

Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Der er ikke overladt noget til fantasien, når den tidligere “Danmark har talent”-dommer Cecilie Lassen viser sin nøgne barm frem på Instagram.

Det har ikke været nogen hemmelighed, at den 41-årige tidligere balletdanser Cecilie Lassen står i en udfordrende tid rent privat.

I 2021 mistede hun og ægtemanden Silas Bjerregaard nemlig en datter kort efter fødslen, og siden har de forgæves forsøgt at undfange endnu et barn.

Men den smukke kunstner, som de fleste nok husker som dommer i “Danmark har talent”, har dog ikke mistet modet, og senest har hun delt et lettere pikant billede på Instagram.

Se billedet herunder eller klik her.

Brystvorter sløret

Hvad den dybere mening er med det smukke udendørs billede fremgår ikke – opdateringen er blot ledsaget af en længere sangtekst.

Ud over det ses Cecilie Lassen altså, mens hun ligger ned på siden og poserer topløs – dog er brystvorterne blevet sløret en smule af hensyn til Instagrams regler.

Det er dog langt fra første gang, at den tidligere balletdanser viser sin smukke krop i fuldt flor, for hun har tidligere været topløs på forsiden af modemagasinet Costume.

LÆS OGSÅ: Cecilie Lassen mistede sin nyfødte datter: Sådan markerede hun den svære dag

LÆS OGSÅ: Efter nyfødt datters tragiske død: Nu er Cecilie Lassen startet i fertilitetsbehandling

LÆS OGSÅ: Cecilie Lassen mistede sin nyfødte datter: Sådan markede hun den svære dag

Graviditet var hård

Her lagde hun ikke skjul på, at hun ønskede at slå et slag for den almindelige krop, og i selve interviewet talte hun også ud om den hårde graviditet, hun havde haft med sønnen Alvin.

Her var hun plaget af vand i kroppen, smerter i skridtet og bækkenløsning, og derfor var det en forløsning for hende at kunne posere frit efter den hårde ventetid.

Cecilie Lassen blev da også efterfølgende hyldet, da hun delte ærlige billeder af sin krop, der bar præg af et akut kejsersnit, efter fødslen.

Men også hendes modelkarriere har budt på flere nøgen-skydninger – og Cecilie Lassen har da også tidligere berettet, hvordan hun har poseret nøgen på blandt andet en kirkegård.

Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Sikke et smukt billede!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version