Cecilie Schmeichel savnede kolleger: Men nu afviser hun dette rygte

Influencer Cecilie Schmeichel har givet udtryk for, at det kan være ensomt at være selvstændig, og derfor nyder hun at være ude til børnenes fritidsaktiviteter.

Det er ikke ligefrem de lange snakke over kaffemaskinen eller fredagsbaren på kontoret, der præger Cecilie Schmeichels hverdag som influencer.

Hun er selvsagt selvstændig og arbejder i modsætning til sin mand fra hjemmet, hvor hun ikke har kolleger i hverdagen.

Derfor er det også skønt for hende at komme ud til børnenes fritidsaktiviteter, har hun berettet om i et opslag på Instagram.

– Kender I dette: Når børnenes fritidsaktivitet ikke kun er for dem, men også for en selv? Jeg er meget socialt anlagt, og eftersom jeg er selvstændig, er jeg ikke sammen med kollegaer hver dag, skriver hun i opslaget.

Se opslaget herunder eller klik her.

Forældre er skøre

Samtidig afviste Cecilie Schmeichel dog, at hun er ensom men bare, at nogle dage er alt for stille, og derfor er hun heldig, at begge børn har fundet en social sport.

– Jeg nyder at komme med til træning på en måde kan jeg sige, jeg får også noget ud af deres træning ☺️ og så er det bare dejligt, når man møder forældre, som er lige så skøre som en selv 😉, skriver hun i opslaget.

Da hun forleden deltog i jubilæumsshowet Wallmans, blev Cecilie Schmeichel spurgt til dette opslag, og hvad tankerne bag var.

– Nej, det skal heller ikke misforståes men det der med, at ens mand kommer jo hjem og fortæller om samtaler, de har haft på kontoret. Det skal ikke misforståes – jeg er ikke ensom på nogen måder, siger Cecilie Schmeichel.

Cecilie snakker meget

Influenceren kommer også ud og er sammen med folk men vedkender også, at hendes arbejde godt kan være tomt, og at hun derfor snakker en masse til manden, når han kommer hjem.

I modsætning til hende har han jo talt med nogen hele dagen, men Cecilie Schmeichel understreger, at der ikke er mere i det end, at hun derfor nyder børnenes fritidsaktiviteter.

Det er slet ikke noget åg for dem som forældre, at børnene går til meget udenfor arbejde og skole, for influenceren synes, det er rigtig hyggeligt.

Cecilie Schmeichel
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Fritidsaktiviter nydes

Så du er ude i at skulle skifte retning for at få nogle flere kolleger?

– Nej, overhovedet ikke. Jeg snakker også med folk, det er slet ikke det. Det er mere den der med, at jeg nyder fritidsaktiviteterne, siger hun.

Desuden er Cecilie Schmeichel også travl med sin nye YouTube-koncept “Dans med”, hvor hun og nogle andre ‘Vild med dans’-kendisser underviser i netop dans.

Ærlige ord fra Cecilie Schmeichel!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version