Planet Photos/Amazon Prime/Ritzau Scanpix

Céline Dion bryder sammen i tårer: Her er den triste årsag

Verdensstjernen kæmper en voldsom kamp mod sin kroniske sygdom.

Der er ikke mange, som ikke allerede nu kender til Céline Dions voldsomme kamp.

Tilbage i december 2022 valgte hun at fortælle, hvorfor hun gentagende gange havde været nødsaget til at aflyse flere af sine koncerter.

I en video kunne verdensstjernen fortælle, at hun desværre var blevet diagnosticeret med den kroniske sygdom “Stiff person syndrome”.

Ifølge John Hopkins Medicine så er det en sjælden autoimmun sygdom, der giver smertefulde muskelkramper og stivhed i musklerne. Den kan ligeledes også give sløret tale og dobbeltsyn.

Sygdommen har gjort, at Céline efterfølgende måtte trække sig fra samtlige koncerter og aflyse sin verdensturné.

Siden da har ‘My Heart Will Go On’-sangeren ikke optrådt, og hun har kun sporadisk mødt op i offentligheden.

Blandt andet under årets Grammy-uddeling, hvor hun fik stående bifald fra hele salen.

Snart udkommer ny dokumentar

Undervejs har hun ikke selv været meget for at fortælle om sin daglige kamp med sygdommen, hvorfor det i stedet har været søsteren Claudette, der har måttet give hendes millioner af fans et indblik i kampen.

Tidligere i år kunne Céline så fortælle, at hun havde indvilliget i at lade sig filme, så folk kunne se, hvordan sygdommen påvirker hende, samt hvor meget hun kæmper for at komme tilbage.

Nu er første trailer så blevet offentliggjort, og det er nogle hårde scener, som vi allerede nu kan se.

Artiklen fortsætter under billedet…

Celine
Céline Dion. Foto: Planet Photos/Amazon Prime/Ritzau Scanpix

Jeg vil ikke stoppe

I traileren ser vi både Céline, der træner, og så får vi også et kig tilbage på hendes fantastiske øjeblikke fra scenen gennem årene.

Men de mange videoer symboliserer netop også sangeren liv før sygdommen, og det er tydeligt, at hun savner den tid.

– Jeg arbejder hårdt hver dag, men jeg må indrømme, at det er svært. Jeg savner dem så meget. Publikum. Jeg savner dem, lyder det grædende fra sangeren.

Og hvis man nogensinde har været i tvivl om, hvor meget Céline ønsker at vende tilbage til scenen, så bliver den tvivl fuldstændig fjernet, når man ser traileren.

Det er nemlig en yderst rørende kommentar, hun kommer med.

– Hvis jeg ikke kan løbe, så går jeg. Hvis jeg ikke kan gå, så kravler jeg… og jeg vil ikke stoppe, fortæller hun med tårer i øjnene.

Du kan se hele traileren herunder eller HER.

Dokumentaren ‘I AM: Celine Dion’ får premiere d. 25. juni på Prime Video.

Du gør det så godt, Céline.

Lad os sende hende en opmuntrende hilsen i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.