Sangerinden Céline Dion offentliggjorde i slutningen af 2022, at hun er ramt af en alvorlig sygdom, men faktisk var det en hemmelighed, hun havde holdt på i mange år.
Det er en meget alvorlig sygdom, som den 56-årige canadiske sangerinde Céline Dion lige nu slås med, for hun er nemlig hårdt ramt af Stiff Person Syndrome, der medfører stivhed og kramper i musklerne
Det var en diagnose, hun delte med offentligheden i slutningen af 2022 efter nogle svære år, hvor hun mistede sin mand Rene Angélil tilbage i 2016.
Hun fortæller nu i forbindelse med en ny dokumentar, at hun i starten var nervøs for at fortælle om sin diagnose til offentligheden, fordi hun ikke “følte sig som den bedste udgave af sig selv”.
– I lang tid – i så mange år – har jeg følt kærligheden og støtten fra mine fans rundt om i verden. De har hjulpet til at blive den, jeg er i dag. Fordi jeg respekterer mine fans, min familie, mine børn, mig selv fortjener de at vide det, siger hun til E! News.
LÆS OGSÅ: Skræmmende afsløring: Céline Dion var tæt på at dø af sin sygdom
LÆS OGSÅ: Céline Dion bryder sammen i tårer: Her er den triste årsag
Læger var udfordrede
Nu har den verdensberømte sangerinde altså ønsket at dele med omverdenen, at det er en kamp, hun har kæmpet i mange år i forbindelse med den nye udsendelse.
Sygdommen har været rigtig svær for Céline Dion – især i det tidlige stadie, hvor lægerne stadig havde udfordringer med at få stillet diagnosen.
Men det er vigtigt for hende at have en positiv indstilling og tage udfordringerne i stiv arm, fortæller hun i det nye interview.
– Livet giver dig ikke nogen svar. Du bliver bare nødt til at leve det! Jeg ser det på den måde, at jeg har to valg. Enten træner jeg som en atlet og arbejder super hårdt, eller jeg lukker ned, og det er slut, har hun tidligere udtalt til fransk Vogue.
Eiffeltårnet er målet
Med det sidste valg ville sangerinden bare blive hjemme, lytte til sine sange, stå foran spejlet og synge for sig selv, fortæller hun.
Men Céline Dion har valgt at blive ved med at arbejde med sig selv, og lige nu er hendes største mål at se Eiffeltårnet igen.
Det er nu sangstjernens håb, at hun kan sætte fokus på sjældne diagnoser, som seerne derude måske ikke kender til, hvilket måske kan hjælpe andre patienter derude.
Det gælder ikke kun hendes egen sygdom men også for andre med autoimmune sygdomme, og Céline Dion håber, det vil give dem fornyet styrke til tale åbent om deres lidelse.
Vi håber på alt det bedste for Céline Dion!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!