Charlotte Bøving ramt af kræft igen: Nu deler hun status på helbredet

TV-lægen Charlotte Bøving har igennem mange år kæmpet med kræften, og nu er sygdommen desværre igen begyndt at røre på sig.

For kort tid siden var der desværre trist nyt for TV-lægen Charlotte Bøving, for hendes tarmkræft var igen begyndt at røre på sig.

Kendissen har kæmpet med sygdommen siden 2016 og troede egentlig, at den var bero, men der var altså desværre dårligt nyt fra lægerne.

Lægerne har opdaget en metastase, der er omtrent syv millimeter stor, og nu må Charlotte Bøving bare vente at se.

– De har tilbudt at operere mig, men de vil gerne vente til, den er cirka en centimeter, for så er den lettere at identificere i forhold til de andre lymfeknuder i området, siger Charlotte Bøving til Her & Nu.

Kirurg er dygtig

Årsagen er, at metastasen ligger teknisk lidt svært, men heldigvis har Charlotte Bøving en dygtig kirurg, der godt vil gøre et forsøg på at få den ud.

TV-lægen fortæller også, at hun før har lagt sit liv i hænderne på denne kirurg, og det er hun nu også klar til at gøre igen, hvis det skulle være nødvendigt.

Den 3. september skal hun scannes igen, og her vil TV-lægen få et svar på, om der har været vækst nok i metastasen til, at hun er klar til operation.

Charlotte Boeving
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Gode år venter

Heldigvis er Charlotte Bøving fortrøstningsfuld omkring det, der venter hende – tilbage i 2016 fik hun at vide, at der var 50 procents chance for, at hun var i live efter fem år med sygdommen.

Det har hun heldigvis for længst passeret, og hvis metastasen så bliver opereret ud, så regner Charlotte Bøving med at have mange gode år i vente.

TV-lægen er i hvert fald fast besluttet på at gøre, hvad der skal til og samtidig passe godt og grundigt på sit immunforsvar.

Charlotte Bøving styrtede

Da Charlotte Bøving tidligere på året modtog nyheden om, at hendes kræftsygdom igen var begyndt at røre på sig, var hun samtidig ude for et alvorligt uheld.

– Det var da selvfølgelig et slag i ansigtet. Den skulle jeg lige sluge. Men jeg sagde til mig selv: “Jeg kan jo også styrte på ski i morgen”. Og det var faktisk lige præcis det, jeg gjorde, siger Charlotte Bøving til Her & Nu.

Ved uheldet knuste TV-lægen sine knæ og fik en “ordentlig tur i nakken”, og TV-lægen siger, at der kunne hun faktisk have taget livet af sig selv.

Vi håber på det bedste for Charlotte Bøving!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!