Chok-nyhed: Prinsesse Catherine har kræft

Fredag er det blevet offentliggjort, at årsagen til prinsesse Catherines fravær fra offentligheden er en privat kamp mod kræft.

Prinsesse Catherine har fået konstateret kræft og er lige nu i behandling, fremgår det af en video, det britiske kongehus har offentliggjort ifølge Independent.

Prinsessen undergik en større operation i maven den 14. januar for en tilstand, der på det tidspunkt formodedes ikke at være kræft.

Men efterfølgende undersøgelser har altså påvist kræft, og det er den britiske prinsesse, der er gift med prins William, lige nu i behandling for.

Prinsessen er i bedring

Her afslører prinsesse også, at kræftdiagnosen er kommet som et stort chok for hende, og at de har forsøgt at holde sygdommen privat af hensyn til deres familie.

– Jeg har det godt, og jeg får det bedre for hver dag ved at fokusere på de ting, der vil hjælpe mig med at helbredes: Mit sind, krop og ånd, siger hun i videoen.

Her understreger hun også, at det have prinsen ved sin side er en stor kilde til trøst og beroligelse ud over varmen og støtten fra folket.

Se videoen her.

Kongen har kræft

Det betyder meget for både hun og prins William, understreger den kræftsyge prinssese, der altså har været forsvundet fra offentligheden i månedsvis.

Diagnosen kommer blot få måneder efter, prinsesse Catherines svigerfar, kong Charles, har afsløret, at han også har fået kræft.

– Jeg vil benytte lejligheden til at takke jer personligt for alle de vidunderlige støttende beskeder og for jeres forståelse, mens jeg er kommet mig efter operationen, siger hun.

Prinsesse Catherine
Foto: Shutterstock

Lægehold er gode

Prinsesse Catherine understreger også, at de seneste måneder har været hårde for hele familien, men at hun har et fantastisk lægehold i ryggen.

De har taget sig godt af hende under sygdomsforløbet, og det er hun meget taknemlig for, lyder det i videoen.

Samtidig knytter hun også et par ord til alle dem, der ligesom hun kæmper med en kræftsygdom, og her understreger hun, at de ikke må miste håbet eller troen.

Sygemelding forlænges

Prinsesse Catherine var i starten sygemeldt frem til påsken, der altså nu nærmer sig, men hun vil altså under det givne omstændigheder ikke vende tilbage som planlagt.

Prinsessen understreger dog, at hun ser frem til at vende tilbage til arbejdet, så snart hun er rask nok til det.

Vi sender varme tanker til prinsesse Catherine i denne svære tid!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

 

Læs mere om...