Chokerende nyt fra Jeanette Ottesen: Eksmanden var utro

Jeanette Ottesen

Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Der er en særlig grund til, at svømmer Jeanette Ottesen blev skilt fra sin eksmand, for han havde nemlig været utro.

Kærligheden er ikke altid lige let, og det har den 35-årige svømmer Jeanette Ottesen i den grad måtte skrive under på.

Efter fem års ægteskab måtte de nemlig gå hvert til sit i december sidste år blot få måneder efter, Jeanette Ottesen havde født ægteparrets andet barn, Harley.

Siden da har der ikke været noget meldt ud omkring årsagen til den pludselige skilsmisse.

LÆS OGSÅ: Rørt Jeanette Ottesen fik sønnen døbt: Deler søde billeder fra barnedåben

Utroskab var årsagen

Svømmeren fortalte blot til medierne, at hun forsøgte at klare tilværelsen som enlig mor så godt, hun kunne.

Men nu chokerer Jeanette Ottesen ved at fortælle den egentlige årsag til, at hun ikke længere kunne se sig selv være gift med Marco Loughran.

– Der har været utroskab indblandet. Jeg ved ikke, hvordan man kommer sig over det. Det er svært at stå med to børn i sådan en situation, og det er også svært, når man troede, man var gift med sin soul mate, siger Jeanette Ottesen til Se og Hør.

Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Skilsmisse er hård

Marco Loughran, som hun har kendt i mange år igennem svømme-miljøet, viste sig altså slet ikke den rette for hende, og det synes hun er megahårdt.

Derfor føler den tidligere svømmer også, at livet er lidt op og ned for tiden, fordi skilsmissen har været rigtig svær og livet som enlig mor er hårdt, lyder det ærligt.

Hun bekræfter, at det er Marco Loughran, som har været hende utro, men ellers har hun ikke lyst til at kommentere yderligere på den omstændighed.

Det har dog endnu ikke været muligt at få Jeanette Ottesens eksmand til at kommentere på hendes udlægning af deres skilsmisse.

Varme tanker til Jeanette Ottesen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version