Foto: Per Arnesen

Christian Arnstedt trækker sig fra ‘Løvens hule’: Her er den hjertevarme årsag

I 2020 blev Christian Arnstedt en del af ‘Løvens hule’, men når programmet vender tilbage næste år bliver det uden den 35-årige iværksætter.

Siden 2020 har Christian Arnstedt været en fast del af holdet, når håbefulde danskere har ledt efter en invester til lige præcis deres projekt. Gennem årene har han kastet sig ud i at investere i flere virksomheder, men det er slut nu. Det afslører han på Instagram.

– Jeg har efter svære overvejelser valgt ikke at deltage i den kommende sæson af Løvens Hule. Det har været en kæmpe glæde og være med. Jeg har fået lov til at investere i og møde en masse helt fantastiske iværksættere. Programmet inspirerede mig meget i min tidligere iværksætterrejse, og jeg håber, at jeg har kunne give noget videre til det næste hold af nye danske iværksættere.Personligt har fået nogle venner for livet og det har været en rigtig sjov oplevelse, skriver han og forklarer, at der er to årsager til, at han stopper.

Her er det især den sidste årsag, som får hjertet til at banke lidt ekstra.

Far til verdens dejligste dreng

Først nævner Christian Arnstedt i sit opslag, at han har investeret i flere små virksomheder. De tager meget tid, så han føler ikke, at han kan tage flere ind lige nu, når han både skal pleje de eksisterende virksomheder og passe de opgaver, som han har på sit arbejde.

Men den anden årsag til stoppet er i en meget mere hjertevarm boldgade. I juni sidste år kom sønnen William nemlig til verden, og det har haft stor indflydelse på hans valg.

– Sidste år blev jeg for første gang far for verdens dejligste dreng. Det har ændret mine prioriteter. Jeg vil altid være typen, der arbejder meget, men jeg vil gerne forsøge og være en mest muligt nærværende far for min søn og min familie, og det er for mig ikke foreneligt med at investere i rigtig mange flere små virksomheder, som vil tilføje rigtig mange flere arbejdstimer hver måned, som jeg så ikke kan give til dem, skriver han i opslaget.

I opslaget takker han alle dem, som han har mødt gennem programmet og siger, at de andre løver er blevet hans venner for livet.

– I alt ydmyghed TAK. Jeg overlader nu scenen til andre kommende løver og glæder mig til mere familietid. Farvel og tak.

Du kan se Christian Arnstedts opslag herunder eller ved at trykke HER.

Hvem kunne du godt tænke dig at se erstatte Christian Arnstedt i ‘Løvens hule’?. Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

 

Læs mere om...