Den populære TV-vært fortæller nu, at der var en særlig person med til optagelser på et af programmerne af ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’.
Gennem ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’ er Christian Borregaard blevet et kendt ansigt. Han har stået i spidsen for boligprogrammet sammen med Sara Lygum, siden han overtog værtsrollen fra Peter Ingemann i 2016.
Han er efterhånden en erfaren herre, når det kommer til at optage programmet. I den nyeste sæson fik han sig dog en helt anden oplevelse end normalt.
De to værter hjælper i hvert afsnit hver deres person eller familie, og i det afsnit der blev sendt torsdag aften på TV 2, havde Christian Borregaard en helt særlig person med bag kameraet.
Familiemedlem med på job
I afsnittet skulle Christian Borregaard hjælpe ægteparret Lonny og Preben med at flytte fra Bornholm til Frederikssund på Sjælland.
Her skulle parret starte forfra et nyt sted, men de ønskede at komme tættere på børn og børnebørn, så en flytning var nødvendig for dem.
I programmet ser man, at ægteparret først får købt et hus efter optagelserne er færdige, men de kunne dermed starte deres nye liv op.
For Christian Borregaard var der dog også et personligt aspekt ved lige netop det program.
– Det blev også et program hvor min datter Alberte (til venstre i billedet) var med på produktionen i erhvervspraktik, og var med til bl.a at holde styr på sin far (ikke et nemt job). Det blev der et dejligt program ud af, skriver han i et opslag på Instagram, hvor han har delt to billede: Et foran og et bagved kameraet.
Alberte er ikke Christians eneste barn. Han har også datteren Maise sammen med hustruen Henriette.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Du kan se det omtalte program af ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’ på TV 2 Play.
Hvor lyder det bare dejligt, at Christian Borregaard har haft datteren med på arbejde. Nu hjælpes vi ad med ønske TV-værten og familien alt det bedste fremover.