Tiden med ens børn går så hurtigt, at det er med at nyde det, mens de stadig er små. Det gør Christian Degn i den grad. Og det tyder på, at der er noget som er gået i arv i familien.
Christian Degn blev sidste år far til lille Vagn, og allerede i sønnens første leveår er der sket meget.
Christian Degn har fået lavet flere programmer på tv, han har friet til sin elskede Trine og familien har købt hus. De forlader hovedstaden og tager til Randers, hvor Christian Degn er født.
Men midt i alt der sker, så er der også masser af tid til at nyde de mere rolige stunder. En af de stunder viser Christian Degn frem i et nyt opslag. Det kan i den grad lede tankerne tilbage til 1980’erne.
Som far så søn
Selvom det er Christian Degn, der er den kendte i familien, så har mange seere i Danmark også set hans far på skærmen.
‘Alt det min far ikke har lært mig’ var et TV 2-program Christian Degn havde sammen med sin far, Jens. Her tog byboen Christian Degn tilbage til sin hjemstavn for at lære de ting, hans far ikke lærte ham som barn.
Men man kan ikke sige, at farmand Jens ikke har lært sin søn glæden ved at sove sammen med sit barn.
For som man kan se på Christian Degns billeder, så har både farmand Christian og farmand Jens helt styr på den del af forældrerollen.
– Syvsover. Går det mon i arv?, skriver Christian Degn og viser, hvordan det så ud i 1980’erne, da han selv var barn.
Her kan man også se, hvordan Vagn slægter Christian Degn på – og hvordan Christian Degn i den grad ligner sin far, da han var i den alder.
Du kan se billederne herunder eller ved at trykke HER.
Sikke nogle skønne billeder. Nu hjælpes vi ad med at ønske Christian Degn og familien alt det bedste fremover.