
TV-værten Christian Degn bliver snart far for anden gang, og han og familien glæder sig naturligvis til at holde deres sidste jul med tre i familien.
Det er ganske snart, at danskerne kan sætte sig godt til rette, når der skal fejres jul i de små hjem, og det gælder naturligvis også TV-værten Christian Degn.

Han ser frem til at holde en skøn jul med sin forlovede Trine Johst Vammen og deres søn Vagn i deres hjem i Randers, og så kommer der jo snart en familieforøgelse til i det nye år.
Det er lidt af et mirakel, at det forlovede par igen venter barn, for Christian Degn har været meget åben omkring, at hans sædkvalitet er stærkt nedsat i TV-programmet ‘Degn vil være far: Sorger og glæder’.
“Til februar skal vi være forældre igen! Det er på mange måder fuldstændigt uvirkeligt. At to mennesker bare kan skabe et nyt”, skrev Christian Degn om den glædelige nyhed tilbage i august.
Se opslaget herunder eller klik her.
Christian Degn lægger ikke skjul på, at der bliver tale om en hyggelig jul, som han og familien har varmet op til lige siden før december.
– Med Trine, Vagn og alle bedsteforældre i vores hjem i Randers. Det bliver superhyggeligt. Trine har allerede pyntet en masse op. Og i juledagene kommer min bror og hans dejlige familie forbi, siger Christian Degn til Newsner Danmark.
Familien indtager sofaen
Desuden skal det forlovede par også se gode venner samt Trine Johst Vammens nordjyske familie, og så regner de også med, at de skal ud og have noget frisk luft.
Men der skal også være tid til bare at ligge på sofaen med en slikskål og bruge tiden på at se TV-programmer og film, hvis da ikke familien blot falder i søvn ved varmen fra pejsen.
Desuden har Christian Degn tidligere på året afsløret, at han har planer om at lave en ny festival i sin hjemby Randers i det kommende år.
– Vi lever en gang, livet er en fantastisk gave til os – det er lidt ligesom at have fået sådan et turpas til et kæmpe tivoli, der hedder livet, og det er sgu bare om at prøve det hele. Det bliver til pinse, så jeg skal have to babyer til næste år, har han tidligere udtalt til Her & Nu.
Se opslaget herunder eller klik her.
Det er Christian Degn og barndomsvennen Ronnie Bach, der har arrangeret festivalen Blå Sol, og her er de første musikalske navne allerede blevet afsløret.
Vi ønsker Christian Degn og familien en rigtig glædelig jul!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
° Christian Degn deler søde billeder af sønnen Vagn
° Christian Degn og Trine venter barn: Nu afslører de kønnet