
Flere af vinder-parrene fra ‘Nybyggerne’ har valgt at sælge deres bolig, efter de har medvirket, og nu deler værten Christian Degn sin mening om dette.
Siden TV 2-programmet ‘Nybyggerne’ første gang havde premiere tilbage i 2014, har de fleste af programmets vinderpar valgt at sætte deres bolig til salg efterfølgende.
Nu er en ny sæson af det populære boligprogram i gang, og her sætter TV-vært Christian Degn, der har været i front for programmet siden 2020, nogle ord på tendensen.
Han kan nemlig sagtens sætte sig ind i, at det er det valg, som mange af parrene træffer, fordi de er et helt særligt sted i deres liv.
– Jeg tænker, det er helt naturligt. Flere af parrene har ikke haft børn, da de medvirkede, og så har de fået børn og måske drømt om en større have. Så jeg tror, det ofte er noget med at stifte familie og at få andre jobs, siger Christian Degn til Newsner Danmark.
Christian Degn valgte at flytte
TV-værten tror næppe, det kan havde noget at gøre med, at man ikke har været tilfreds med boligen i første omgang, da han mener, man skal være “uforskammet”, hvis man ikke finder vinderboligerne attraktive.
Selv kan også genkende fra sit eget liv, at man pludselig ender i en livssituation, hvor det giver mening at flytte et helt andet sted hen, da han også selv valgte at flytte til Randers med familien i 2023.
– Jeg troede også, at jeg skulle blive ved med at bo i Hovedstadsområdet, men pludselig ændrede mit liv sig, og jeg synes også, at vinderne er i deres gode ret til at gøre, hvad de vil, da det er deres hus og præmie, siger Christian Degn.
‘Nybyggerne’ skal fornyes
I år er der desuden foretaget nogle ændringer i TV-programmet, som TV-værten synes har været kærkomne, da det er vigtigt, at ‘Nybyggerne’ følger med tiden.
– Hvis ikke vi justerer, så bliver det jo en gammel købmandsbutik, og så løber tiden fra programmet. Jeg er megastolt af at lave det her program, og så har vi fået en ny dommer i Sif, der er en bombe af godt humør, farver og begejstring, understreger Christian Degn.
Nu er der pludselig TV-værten, der er den erfarne i programmet, og han fremhæver de nye dommere for at være gode til at træde ind i deres nye roller.
Ærlige ord fra Christian Degn – vi synes, det er en fornøjelse at følge med i den nye sæson af ‘Nybyggerne’!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!