Christian Degns skønne nyhed: ‘ENDELIG må vi afsløre det’ 

Vært på TV 2's Hjertgalla Christian Degn onsdag den 9. august 2023.. (Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix)

Den populære tv-vært Christian Degn er lykkelig over, at han endelig må afsløre en skøn nyhed.

Sommeren over har Christian Degn nydt tiden sammen med sin familie, hvor den har stået på sommerhushygge, strandture og en job som DJ til festivalen ‘Musik i Lejet’.

Men selvom juli måned ikke ligefrem viste sig fra sin mest sommerlige side, så er de fleste danskere så småt begyndt at vende tilbage til arbejdet efter sommerferien, og Christian Degn er en af dem.

Og han starter ud med en dejlig nyhed.

TV-værten, der blandt andet er kendt fra ‘Hammerslag’, ‘Hvem vil være millionær’ og ‘Nybyggerne’ skal nemlig være vært endnu engang. Og det er til et helt særligt arrangement, der ligger hans hjerte nært.

Må endelig afsløre det

Det er på Instagram han afslører den dejlige nyhed.

– ENDELIG må vi afsløre det! Skal lave Hjertegalla med Michèle Bellaiche og Anna Stokholm, skriver han og tilføjer:

– Om jeg glæder mig til 16. September… skriver han og opfordrer folk til at trykke videre i opslaget.

Her kan man i en sød video se, hvor begejstret Christian Degn er for at skulle lave Hjertegalla sammen med Michèle Bellaiche og Anna Stokholm.

Michèle Bellaiche er journalist, men er mest kendt for at være tv-vært, som hun blandt andet har været på Go’ aften Danmark og Go’ morgen Danmark.

Anna Stokholm er skuespiller, og har de senere år især opnået stor succes med sin medvirken i ‘Sygeplejeskolen’, hvor hun spiller Lis Sommer.

Sidste år var Christian Degn og Michèle Bellaiche også værter på Hjertegalla, og her blev der indsamlet over 31 millioner kroner.

Christian Degn har været vært på Hjertegalla siden 2020.

Du kan se billederne herunder eller ved at trykke HER.

Exit mobile version