Den populære tv-vært åbner op om sorgen efter at have mistet sin søn.
Christiane Schaumburg-Müller kunne tilbage i april dele den dejlige nyhed, at hun skulle være mor for anden gang. Hun ventede en lille dreng sammen med sin forlovede, Daniel Åxman.
Dermed skulle sønnen Constantin fra ægteskabet med rapperen L.O.C. være storebror.
Desværre kom hun med den tragiske nyhed lørdag, at hun havde mistet den lille dreng i maven.
Hun var 21 uger henne med den lille dreng, Columbus.
– I 21 uger bar jeg dig i maven – ventede så ængsteligt på at få dig i mine arme. Du blev til i kærlighedens tegn og fra dag et af graviditeten har vi elsket dig og ventet på dig med længsel. Halvvejs blev dit stoppested og i torsdag fødte jeg dig – den fineste dreng. Du er en stjerne på himlen nu. Smukkeste du, skrev hun på Instagram.
Nu åbner hun op om sorgen i et nyt opslag på Instagram.
Sorgen bor for evigt i en
– Som bølger i vandet. Sorgens ansigt kommer og går – men den bor for evigt i en, indleder hun opslaget.
– Jeg giver mig selv plads til at være ked af det, ærgelig og ængstelig. Men med mig hver dag er kærligheden, fortsætter hun, inden hun begynder at beskrive, hvordan hun er en livsnyder, og at naturen er hendes åndehul. Derfor har hun med det samme søgt derhen efter den forfærdelige oplevelse, så hun kunne komme sig efter tragedien.
Selvom hun lige har mistet sin søn, har hun stadig drømme for fremtiden.
– Der hersker ingen tvivl om at jeg byder fremtiden og endnu en graviditet velkommen med åbne arme, og jeg har også plads til smil, kram og fordybelse, skriver hun sidst i opslaget, mens hun takker for alle de varme tanker og blomster, der er strømmet hendes vej.
Så trist! Nu hjælpes vi ad med at sende varme tanker til Christiane og hendes familie.