I december måned kunne tv-stjernen Christiane Schaumburg-Müller Aaxman afsløre, at hun og manden havde budt deres lille og ikke mindst længe ventede datter velkommen til verden.
Den lille pige har fået navnet Ludovika Noël, og er parrets første fælles barn sammen, som de kunne få lov til at tage med hjem igen.
Men vejen til forældreskabet har ikke været let for parret. Tilbage i maj 2022 kom den tidligere ‘Vild med dans’-vært med en hjerteskærende nyhed.
Hun var omkring fem måneder henne, da hun mistede sin lille søn, og parrets første fælles barn.
– I 21 uger bar jeg dig i maven – ventede så ængsteligt på at få dig i mine arme. Du blev til i kærlighedens tegn og fra dag et af graviditeten har vi elsket dig og ventet på dig med længsel. Halvvejs blev dit stoppested og i torsdag fødte jeg dig – den fineste dreng. Du er en stjerne på himlen nu. Smukkeste du, skrev hun dengang i et opslag på Instagram.
“Bling bling”
Denne gang kunne de heldigvis tage deres lille pige med hjem, og det skulle selvfølgelig fejres og december måned blev straks endnu mere magisk for parret.
TV-stjernen blev derfor forkælet på hospitalet af sin kærlige ægtemand, og det er ikke helt forkert at sige, at Daniel Åxman forstår at vælge gaver, der matcher glitrende øjeblikke, og denne gang blev det til en imponerende diamant.
I en Instagram-story deler den glade mor og hustru sit smykke og skriver:
– Push gaven var bling bling og med en speciel pink diamond, som skal sættes i som vedhæng.
Ifølge SE&HØR har diamanten en værdi af 76.500 kroner.
Lapland med privatfly
Det er ikke første gang, at Daniel Åxman, der har skabt sin formue på international ejendomshandel, forkæler sin elskede hustru.
For da Christiane fyldte 40 år, besluttede hendes mand sig for at fejre den runde fødselsdag på en helt særlig måde.
Daniel inviterede Christiane og deres nærmeste venner på en luksuriøs tur til Lapland, hvor de fløj med privatfly.
TV-stjernen har i forvejen en søn, Constantin, med rapperen L.O.C, mens Daniel Åxman er far til to piger fra et tidligere forhold.
Sikke en fin gave. Endnu engang stort tillykke med jeres lille datter. Hjælp os gerne med at lykønske dem i kommentarfeltet på Facebook.
–