Christopher er blevet far for anden gang: Deler smukt billede efter fødslen

Søndag aften blev den danske sanger Christopher far for anden gang. I et opslag på sin Instagram-profil viser han et skønt billede af datteren, hvor han desuden hylder hustruen.

Lykønskningerne strømmer ind på sangeren Christophers sociale medier, efter han i går kunne dele en fantastisk nyhed.

Den 31-årige hitmager er nemlig blevet far for anden gang.

Det kunne Christopher afsløre på sin Instagram-profil, hvor han har delt et smukt billede med dertilhørende rørende ord om hustruen og den nye lille datter.

LÆS OGSÅ: Christopher og hustruen viser strand-kroppene frem: Deler smukt billede af baby-bulen

LÆS OGSÅ: Christopher overrasker med ny stil: Har fået stort fuldskæg

LÆS OGSÅ: Christophers gravide kone viser baby-bulen frem: Familien deler nye vidunderlige billeder

Familieforøgelse

Den 31-årige sanger og musiker Christopher har blandt andet hittet med sange som “Told you so” og “Crazy”.

Senest er han udkommet med albummet “My Blood” i 2021, hvoraf sangen “Fall so hard” er dedikeret til hans førstfødte datter Noelle, som han har med hustruen Cecilie Haugaard. Datteren blev født den 20. februar 2021.

Parret blev gift i sommeren 2019 efter at have været kærester i fem år, og nu har parret altså fået deres andet barn.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Christopher og Cecilie Haugaard. Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix

Sødt babybillede

Datteren blev født søndag aften, og kort efter kunne Christopher dele et skønt billede. Her kunne man se den nyfødte pige holde om mor Cecilies tommelfinger. I baggrunden kan man desuden få et glimt af den lille piges øre.

Til billedet har Christopher desuden delt en rørende tekst, hvor babynavnet afsløres.

– Endnu en prinsesse er tilføjet til samlingen og endnu en perfekt lektion i, hvordan man føder af min wonder woman Cille. Velkommen til familien Isabelle, du er kommet til det rette sted, skriver Christopher på engelsk.

Kendisser ønsker tillykke

På sangerens Instagram flyder det derfor over med lykønskninger fra andre danske kendisser.

– Kæmpe tillykke til jer alle 4, skriver radio- og TV-værten Anders Breinholt og slutter beskeden af med tre røde hjerter.

– Awwhh kæmpe tillykke til jer alle fire…FIRE!! Hvor viiiiildt, skriver værten og skønhedsmogulen Andrea Elisabeth Rudolph.

– Stort tillykke til jer alle 4 med hinanden, lyder en af de mange tusinde kommentarer fra TV-vært Sofie Østergaard.

Du kan se Christophers opslag nedenunder, eller du kan se det ved at klikke her.

Stort tillykke med jeres lille datter, Christopher og Cecilie!! Lad os sende de flotteste lykønskninger til forældreparret på Facebook!

 

Læs mere om...