Claudia Rex og Pelle Emil Hebsgaard fejrede 6 års bryllupsdag på utraditionel vis

Søndag kunne Claudia Rex og Pelle Emil Hebsgaard fejre en særlig dag. Her havde parret nemlig været gift i seks år. Dagen blev dog ikke fejret på den mest charmerende måde.

For seks år siden blev ægteparret Claudia Rex og Pelle Emil Hebsgaard gift. Her fandt vielsen sted den 1. september 2018 i Frederiksborg Slotskirke, hvor Claudia Rex også er døbt og konfirmeret.

Siden er kærligheden mellem de to kun vokset. Året efter brylluppet kunne parret byde deres første barn velkommen til verden, da lille Zacharias blev født. Sidste år blev parret så forældre igen, da datteren Aurora blev en del af familien.

De to ægtefolk har begge valgt at markere den store dag på de sociale medier.

Her deler de skønne billeder fra dagen og søde ord, men Claudia Rex fortæller også, at blev holdt på en lidt anden måde, end man måske havde forestillet sig.

I stand til at grine midt i al kaosset

Pelle Emil Hebsgaard sætter i sit opslag ord på den store kærlighed mellem parret.

På det første billede kan man se parret stå og nyde bryllupskagen lige efter vielsen.

– Vi spiser stadig masser af kage, når vi har tid, blandt bleer, leverpostejmadder og praktik. Evig og altid praktik. Heldigvis er vi begge i stand til at grine midt i al kaosset der er børn og familie. Hun er stadig min klippe der holder mig fastspændt til jorden så jeg ikke svæver rundt i ukendeligheden. Og så bager hun en sindssyg kage. Én gang hvert 4 år. Når der er tid, skriver han og slutter opslaget:

– Elsker dig min skat. Tak for de første 6 år. Jeg glæder mig til de næste 60 🫶🏻

Artiklen fortsætter under opslaget.

Sådan fejrede de dagen

Claudia Rex har valgt at dele et billede fra hvert år, som parret har været gift.

I opslaget fortæller hun, hvordan ægteparret har fejret dagen.

– Vi fejrer dagen ved at ligge med influenza sammen. Mere romantisk bliver det ikke, skriver hun og efterfølger ordene med en grineemoji.

Du kan se hendes opslag herunder eller ved at trykke HER.

Nu hjælpes vi ad med at ønske parret tillykke med den store dag.

Exit mobile version