Claus Elming om forholdet med TV 2: ‘Iskoldt’

TV-værten Claus Elming skal ikke dække NFL for TV 2 i år, og faktisk er forholdet mellem ham og TV-stationen nær frysepunktet.

Den tidligere ‘Vild med dans’-vært Claus Elming er kendt som noget af en sports-fan, og igennem flere år har han dækket amerikansk fodbold for TV 2.

Men det bliver ikke tilfældet i år, hvor forhandlingssituationen mellem ham og medie-giganten ikke ligefrem er faldet heldigt ud.

– Der har været nogle økonomiske forhold, som vi ikke helt kunne blive enige om, siger han ærligt til Ekstra Bladet.

Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Dialog er kold

TV-kanalen havde ellers overtaget rettighederne til NFL-finalen, som har været Claus Elmings hjertebarn igennem mange år.

Nu kalder han dialogen mellem ham og TV 2 for ‘lige så kold som en frosthård vinter i Minnesota’.

Udgangen af deres dialog er dog blevet, at Claus Elming har meddelt, at hans dør står åben, selv om de ikke er kommet i nærheden af at lukke en aftale.

Bror har fået pladsen

Han har tidligere afsløret, at han ikke opfattede TV 2’s første tilbud for dækningen af finalen ikke var attraktivt.

Til gengæld bliver det nu hans lillebror Jesper Elming, der skal dække NFL-finalen i samarbejde med Jimmy Bøjgaard.

NFL-sæsonen er allerede startet, og her har den erfarne TV-vært Claus Elming altså været nødsaget til at følge med fra de private gemakker.

Vi håber snart på at kunne se Claus Elming på skærmen igen!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!