Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Daimi Gentle har afvist ‘Vild med dans’ gentagende gange: Her er årsagen

Den 80-årige sanger er i den grad stadig attraktiv for underholdningsbranchen.

Hun kan i den grad stadig underholde danskerne.

Tidligere i år fik ‘Matador’-musicalen premiere, og her var det muligt at opleve den folkekære kunstner Daimi Gentle i rollen som Fru Fernando Møhge.

Der skulle dog lidt overtalelse til, for faktisk var Daimi gået på pension.

Ligeledes kunne hun også opleves på scenen sidste år, hvor hun sang sit hit ‘Jeg sætter min hat som jeg vil’ under ‘Vild med dans’.

Og netop TV 2 lader til at have en forkærlighed for Daimi Gentle, for de vil meget gerne have hende med i det populære program, fortalte hun i weekenden, skriver Ekstra Bladet.

Her var skønne Daimi i fokus sammen med Jytte Abildstrøm, da de begge blev fejret i forbindelse med Daimis 80 års fødselsdag og Jyttes 90 års fødselsdag.

Ifølge Daimi så er hun blevet spurgt hele tre gange og senest var i april, hvor TV 2 atter forsøgte at lokke hende med i programmet som danser.

Men for tredje gang blev det til en afvisning, forklarede Daimi, da hun retorisk spurgte, hvad de havde tænkt sig?

Hun ville dog gerne give en begrundelse for, hvorfor hun flere gange har sagt pænt nej tak.

Artiklen fortsætter under billedet…

Daimi
Daimi Gentle. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Det er vildt hårdt

– Jeg tror, det vil brække min krop, altså. Ja, fordi det er hårdt. Det er vildt hårdt, forklarede hun ifølge Ekstra Bladet.

I samme moment skulle hun have fortalt, at hun tror, at de har spurgt hende, fordi hun ser så adræt ud.

Daimi har udgivet et hav af albums gennem tiden. Det store hit ‘Jeg sætter min hat som jeg vil’ er fra filmen ‘Jeg er sgu min egen’ fra 1967. Det var Bent Fabricius-Bjerre, der stod for musikken.

Hun optrådte med sangen til ‘Vild med dans’, hvor Morten Kjeldgaard og Mette Sommer dansede.

Ville du gerne have set Daimi som danser i ‘Vild med dans’? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.