Der var desværre ikke et hussalg som gevinst, da Dan Haugaard Pedersen sidste år medvirkede i ‘I hus til halsen’, for huset i Jebjerg er stadig til salg.
Selv om DR’s hold af eksperter i ‘I hus til halsen’ i 2022 rykkede ind hos Dan Haugaard Pedersen i Jebjerg for at hjælpe ham et hussalg, lykkedes det i første omgang ikke.
Den 53-årige jyde havde forgæves forsøgt at sælge huset på egen hånd, og da det ikke lykkedes, meldte datteren Emma ham til sidst til programmet.
Her fik Dan Haugaard Pedersen, hvis hus ligger nær Skive i Midtjylland hjælp fra designer Søren Vester, ejendomsmægler Line Franck og tømrer Dennis Lindequist til at sætte i stand.
Sygdom tog over
Husejeren har været ramt på helbredet, da han har haft flere diskusprolapser og desuden lider af spinalstenose, der giver voldsomme nervesmerter.
Da lidelserne har vendt op og ned på hans liv, har Dan Haugaard Pedersen svært ved at blive boende i sit hus, og derfor måtte der et salg til.
Ejendomsmægler Line Franck satte prisen til 545.000 kroner, men det var desværre ikke nok til at få huset solgt, da programmet nærmede sig sin slutning.
– Det er tre måneder siden, vi var hos Dan, og huset er ikke blevet solgt endnu. Det, der desværre er sket siden, er, at boligmarkedet har ændret sig radikalt. Der er sket det, at renterne er steget, siger Line Franck i programmet.
LÆS OGSÅ: Dennis Lindequist sat i stort ‘I hus til halsen’-dilemma: Her er hans geniale svar
LÆS OGSÅ: ‘I hus til halsen’: Sådan gik det Kirsten fra Horne
Energikrisen ramte
Samtidig havde energikrisen også ramt Dan Haugaard Pedersens håb om hussalg ifølge TV-ejendomsmægleren.
Programmet med Dan Haugaard Pedersen blev optaget i sommeren 2022, og afsnittet er netop blevet genudsendt på DR1 den 14. august i år.
Nu er det store spørgsmål så, hvad der er sket i mellemtiden med Dan og hans hus, men der er desværre dårligt nyt, for det er endnu ikke blevet solgt.
Hus er stadig til salg
En boliganonnce fra Nybolig viser nemlig, at boligen på Østergade 3 stadig er til salg til trods for, at prisen er blevet sat gevaldigt ned.
I februar 2024 blev prisen nemlig ændret til bare 395.000, hvilket er 150.000 lavere end den vurdering, Line Franck satte.
Nu må vi bare håbe, at Dan Haugaard har held med at sælge sit hus til den nye pris, da salget af det har ladet vente på sig, så han kan komme videre med sit liv.
Vi håber, at Dan Haugaard Pedersen snart får solgt sin bolig!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!