Håndboldeksperten fra TV 2 Sport er lige nu på barsel med sin søn, og han føler sig meget priviligeret over at kunne følge sin søns liv så tæt.
41-årige Daniel Svensson blev sammen med Caroline Alhof forældre til sønnen Konrad den 7. februar i år.
Indtil nu har det været mor, der har haft barsel med lille Konrad, men for fjorten dage siden startede Daniel Svenssons barsel. Det er en oplevelse, som han i den grad nyder.
På Instagram har han delt en række billeder af sønnen og deres nye liv sammen. Her fortæller han, hvor taknemmelig han er over, at kunne være så meget sammen med sit barn og om de tos nye rutiner.
– Tænk at være så priviligeret, at følge sit barns liv helt tæt. Den nærmest daglige udvikling og et ubrydeligt bånd der knyttes. Morgen tandbørstning, at Konrad elsker min havregrød, efterårsgåture, cafebesøg med surdejsbolle/flatwhite, eftermiddags-snacks, sofahygge, putning og kronjuvelen: knuckles, skriver han til billederne.
Vigtig opfordring til alle
Daniel Svensson har flere gange kæmpet med kræft, og det har sat sit præg på den tidligere håndboldspillers tankegang.
– “Der er kun dage”, mit mundheld der, efter mit første kræftforløb i 2013, har fulgt mig i mere end 10 år. Det rammer stadig plet, skriver han og kommer med en vigtig opfordring til alle:
– Husk at nyd de dage der er, for hvem ved hvad i morgen bringer. Nyd tiden imens den er der.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Gennem sin karriere som professionel håndboldspiller var Daniel Svensson forbi flere klubber, blandt andre Ajax København, FCH Håndbold og AaB Håndbold. Sidstnævnte blev han danske mestre med.
Hvor ser det bare hyggeligt ud! Nu hjælpes vi ad med at ønske Daniel Svensson alt det bedste fremover.