Danmarks ældste fylder 111 år

Danmarks ældste, Kirsten Schwalbe, fylder mandag imponerende 111 år.

For de fleste verden over er 1914 et årstal, der fortæller om en af de største begivenheder i verdenshistorien.

Et attentat på hertug Franz Ferdinand fandt sted i slutningen af juni, og ikke længe efter begyndte, hvad vi i dag omtaler som Første Verdenskrig.

For Kirsten Schwalbe har årstallet dog en helt anden betydning. Måneder inden “Den store krig” blev hun nemlig født.

Helt præcist står der d. 10. marts. 1914 på fødselsattesten, og dermed kan Danmarks ældste mandag fejre sin 111-års fødselsdag, skriver Ritzau.

Artiklen fortsætter under billedet…

Kirsten Schwalbe
Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Vil ikke på plejehjem

Kirsten stammer fra Struer, og blev første gang gift i 1938.

Med sin første mand fik hun tre børn, der alle i dag er over 80 år.

Men selvom hun selv har et barn på plejehjem, så er det ikke noget for hende selv.

For omtrent et år siden blev hun tilbudt en plads på et plejehjem, som hun valgte at afslå.

Mandag fylder hun 111 år, og i den forbindelse har hun fortalt til TV Midtvest, at dagen skal fejres derhjemme med kaffe på kanden og besøg fra venner og familie.

– Jeg ved jo ikke om der kommer nogen, men det håber jeg, lyder det med et glimt i øjet, skriver mediet.

Selvom Kirsten er den ældste nulevende dansker, så er hun endnu ikke den længst levende.

Den titel tilhører Karla Lindholm Jensen fra Herning, der blev 112 år gammel. Hun gik bort i 2020.

Ifølge mediet gætter Kirsten selv på, at hemmeligheden bag hendes høje alder skal findes i hendes gener. Fire af hendes søskende blev over 100 år.

Hun har selv udtalt, at hun hertil hverken har røget cigaretter eller drukket så meget spiritus.

Det vigtigste er dog at have noget at grine af, udtalte hun sidste år til TV Midtvest.

Lad os ønske Kirsten stort tillykke i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MERE:

° 110-årige Kirsten Schwalbe bekymrer sig ikke om døden: Her er hendes ønske for fremtiden

° 110-årige Kirsten Schwalbe er Danmarks ældste: Takkede nej til plejehjemsplads

 

Læs mere om...