Foto: Henrik R Petersen/Ritzau Scanpix

Danskernes rørende hilsner til Dennis Knudsen efter datterens bisættelse: ‘Må lille Naomi hvile I fred’

Dennis Knudsen har stedt datteren Naomi til hvile, og nu modtager han støtte fra danskerne, som sender rørende hilsner i den svære tid.

Det er en hård dag for Dennis Knudsen, som nu har taget den sidste afsked med datteren Naomi.

For to uger siden mistede kendisfrisøren datteren, som døde helt uventet af vuggedød blot halvanden måned gammel.

Nu sender danskerne deres støtte og rørende ord til Dennis Knudsen og familien i denne svære tid.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Henrik R Petersen/Ritzau Scanpix

Pludselig vuggedød

Den 1. november meddelte Dennis Knudsen, at han på tragisk vis havde mistet sin tvillinge-pige, Naomi, blot halvanden måned gammel.

Det var om natten, da Dennis Knudsen ville give sin anden nyfødte tvillinge-pige, Aura, flaske, at han fandt lille Naomi livløs i sengen.

Hun var omkommet af en pludselig vuggedød.

Datterens bisættelse

Tabet af Naomi har været uvirkeligt og tungt for Dennis Knudsen, som bad om fred og ro til at sørge i dagene efter.

To uger efter den forfærdelige hændelse er datteren i dag blevet stedt til hvile.

Bisættelsen fandt sted i Sankt Povls Kirke i Korsør, og en del af Naomis aske skulle, ifølge Dennis Knudsens ønske, spredes i havet ud for Korsør, hvor han og familien har deres base.

Artiklen fortsætter under billedet…

Danskernes rørende hilsner

I denne svære tid viser danskerne deres støtte og sender deres varme tanker til Dennis Knudsen og familien.

– Ord er alt for fattige. Sender de varmeste tanker til Dennis og familien. Må lille Naomi hvile I fred, skriver en læser på Facebook efterfulgt af et hjerte.

En anden bruger påpeger ligeledes, at ord er fattige i denne svære tid. Men vælger alligevel at sende en hilsen til Dennis Knudsen med et ønske om, at han kommer igennem den svære tid bedst muligt.

– For den lille familie, er ord fattige. Tænker så meget på jer og håber så inderligt I alle kommer godt videre, selv om det bliver hårdt. Og jeg håber I får fred ude fra. Kærlige tanker til dig Dennis og dine skønne børn, lyder det i kommentaren.

Svært at miste et barn

Blandt dem, der har sendt rørende hilsner til Dennis Knudsen, er der også nogen, som selv har oplevet at miste et barn og kan genkende den forfærdelige følelse.

– Har prøvet det samme ? det er det værste der kan ske at miste sit barn ?Føler så meget med dig Dennis ♥️ sender varme tanker til dig i en svær tid ♥️?, skriver en læser i en kommentar på Facebook.

– Det er svært, mistede min datter i 1969, kun 1 1/2 måned gammel, skriver en anden læser, som også kan genkende smerten.

Børnene giver ham styrke

Dennis Knudsen har nu tre børn, Lucas, Noah og tvillinge-pigen, Aura, som er halvanden måned gammel.

Tabet har været stort for familien, som nu har fokus på at holde sammen i denne svære tid.

Det er nemlig sammen med børnene, at Dennis Knudsen finder kærlighed og styrke efter den tragiske hændelse.

Læs også: Dennis Knudsens rørende ord: Deler sidste ønske for sin lille datter Naomi

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook.