Dario Campeotto blev hyldet i revy: Her er enkens rørende ord

I april mistede Gertrud Campeotto sin mand Dario, og hun er stadig ved at vænne sig til sit nye liv med støtte fra familie og venner.

Det er en svær tid at gå igennem, når man mister en ægtefælle igennem mange år, og det oplever Dario Campeottos enke Gertrud til fulde i denne tid.

Han blev hyldet i årets premiere på Nykøbing Falster Revyen, og det rørte hans enke dybt, men hun har endnu svært ved at sætte ord på sit tab, fordi det er for nyt.

Heldigvis har hun familie og venner omkring sig, fordi Dario Campeotto var meget afholdt, og de er med til at holde hende aktiv midt i sorgen.

– Men jeg mangler Dario og savner ham, det er klart. Vi har boet sammen i 50 år. Livet skal gå videre. Der var små 15 års aldersforskel imellem os, siger hun ærligt til BILLED-BLADET.

Enken er rolig

Enken, der selv fylder 70 til august, understreger dog, at hun aldrig har mærket til aldersforskellen, men hun er endnu ikke sikker på, om hendes fødselsdag skal fejres.

Sorgen og savnet skal lige have lov at få plads, men Gertrud Campeotto understreger, at hun er en rolig kvinde, så det hele skal nok gå.

Det er bestemt heller ikke noget nyt for enken at være alene hjemme, for hendes afdøde mand var tit ude på turné, og faktisk nød hun sine alenetid.

Her fik Gertrud Campeotto nemlig mulighed for at være sammen med sine veninder, og ægteparret har på ingen måde haft en helt almindelige hverdag med faste arbejdstider.

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Varme tanker til Gertrud Campeotto i denne svære tid!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!