Dario Campeotto opereret for kræft: Sætter sine spor

Sangeren Dario Campeotto blev i sommer opereret for kræft i bugspytkirtlen, og han stadig ikke helt tilbage til sit vante jeg, afslører han nu.

Dette år har ikke ligefrem været lutter fryd og gammen for 83-årige Dario Campeotto, der tilbage i januar fik konstateret kræft i bugspytkirtlen.

I sommer blev han så opereret, og det har ikke ligefrem været en smal sag, afslører hans hustru over for Ekstra Bladet.

– Alt er gået godt, og alt er fint, men det tager et stykke tid at komme sig efter sådan en stor operation, siger hun.

Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Kilo er røget

I dag har Dario Campeotto det efter eget udsagn godt, men kroppen er altså stadig mærket af den store operation.

Hustruen beskriver det som, at ‘kroppen stort set bliver delt over’ med den kirurgiske omgang, entertaineren har været igennem.

Generelt har han været meget fåmælt om sin svære sygdom, men heldigvis har operation nu gjort, at hele kræftknuden nu er fjernet.

Dario Campeotto så premiere

Desuden er hans optrædener også sat på pause, fordi Dario Campeotto nu vil koncentrere sig om sit helbred.

Men onsdag aften var der altså overskud nok til, at han med hustruen ved sin side kunne overvære premieren på Wallmans-forestillingen ‘Viva’.

Her var det dog også en synligt mere mager entertainer, der mødte pressen, og her var han ikke meget for at bliver fotograferet.

Vi ønsker god bedring til Dario Campeotto!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!