Datingprogrammet ‘Landmand søger kærlighed’ er på udkig efter nye deltagere

Foto: Foto: Anders Brohus / TV 2

Hvis du savner en, du godt kunne tænke dig at dele landlivet med, så har du nu chancen for at finde den eneste ene.

‘Landmand søger kærlighed’ er et realityprogram på TV 2, hvor seks håbefulde landmænd kan få lov til at finde kærligheden, og lige nu søger de flere deltagere til den nye sæson af programmet.

– Jeg håber, at I også er klar. For der kommer selvfølgelig en sæson mere af ‘Landmand søger kærlighed’, lyder det fra programmets vært, Lene Beier.

Hun opfordrer samtidig alle interesserede til at gå ind på tv2.dk for at se, hvordan man tilmelder sig.

Opslaget, der er delt på Facebook, har i skrivende stund fået flere end 1000 interaktioner, og det tydeligt at se, at der er mange, som glæder sig til endnu en sæson.

Foto: Foto: Anders Brohus / TV 2

-Mega nice… Det skal nok blive nogle sprøde programmer… Kærlighed ka’ vi bare aldrig få nok af ❤️, skriver en bruger.

Screenshot: Facebook.

Mens andre er klar på at melde sig til:

– VI SKAL TIL TASTERNE, OG HAVE HAM MELDT TIL NU! , skriver en anden.

Ifølge TV 2 præsenterer de hvert år årets deltagere, som alle har det tilfælles, at de er landmænd, der søger en kæreste.

Synes man en af landmændende ser lidt sød ud, kan man kontakte TV 2 for at tilmelde sig til programmet.

Kender du nogen, der bør melde sig? Del gerne artiklen, så flere kan få lov til at finde kærligheden!

Exit mobile version