Den 1. marts samles Danmark endnu en gang om den helt store musikfest, når Melodi Grand Prix 2025 finder sted. Og denne gang er det med et par velkendte ansigter i spidsen for showet.
Det er længe siden, at Danmark har kunne snuppe trofæet i Eurovision Song Contest. Det er ikke sket siden 2013, hvor Emmelie de Forest vandt med sangen ‘Only Teardrops’.
Det bliver der forhåbentligt lavet om på i år, og det første skridt i den retning er at finde det helt rigtige bidrag at sende afsted til den store musikfest.
Det kommer til at ske den 1. marts, hvor Melodi Grand Prix 2025 finder sted. Her bliver Danmarks bud på en ny Eurovision-vinder fundet, og det er med velkendte ansigter i front. Det er nemlig Sara Bro og Stéphanie Surrugue som igen skal være værter.
Makkerparret stod også i spidsen for sidste års udgave af konkurrencen.
Gigantisk fornøjelse
De to værter glæder sig til at varetage opgaven igen.
– Det er simpelthen en gigantisk fornøjelse igen at være ombord på Danmarks største partybus. Det fællesskab og den spruttende livsglæde, der omgiver Dansk Melodi Grand Prix, er vi vist mange, der trænger til i den komplicerede tid, vi lever i. Samtidig forankrer Dansk Melodi Grand Prix sig i en dansk og europæisk tradition, som har en kulturel betydning, der rækker ud over musikken, og derfor er jeg virkelig glad for at være en del af begivenheden sammen med min helt egen festraket af en ’work wife’, Sara Bro, siger Stéphanie Surrugue i en pressemeddelelse.
Også hos Sara Bro er glæde ved udsigten til at vende tilbage til Melodi Grand Prix.
– Det var den mest magiske oplevelse at være med sidste år, og blive en del af den smukke Grand Prix-familie. Der er en helt speciel stemning og de bedste vildeste og mest dedikerede fans, som skaber en ramme fyldt med glæde og glimmer. Jeg håber, at folk er klar på endnu en Grand Prix-fest med en masse god musik og underholdning – og jeg glæder mig til at byde alle hjemme i stuerne og i alle der kommer i Boxen et kæmpe gigantisk velkommen, selvfølgelig sammen med mit store idol & makker Stéphanie Surrugue.
Dansk Melodi Grand Prix sendes direkte på DR1 og DRTV lørdag den 1. marts
Hvor bliver det bare spændende, at der snart er Melodi Grand Prix igen! Hvad synes du om programmet? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.
LÆS MERE:
- Stéphanie Surrugue bekræfter ny detalje fra voldsom ulykke
- Stéphanie Surrugue brød sammen på direkte tv: Her er den rørende årsag