Nadja Kaagh fortæller nu mere om tiden efter sønnens alt for tidlige død.
Hun lever stadig i et sandt helvede.
Det er over to måneder siden, at den tidligere ‘De unge mødre’-deltager Nadja Kaagh kunne fortælle, at hendes ældste søn, Sebastian, var gået bort blot 20 år gammel. Sorgen er dog den samme.
– Hver morgen har jeg glemt og hver morgen starter jeg med at få revet min sjæl i stykker endnu en gang. Hver morgen får jeg chokket, hver morgen får jeg kvalmen, hver morgen ønsker jeg bare at rive selveste hjertet ud på mig selv, for i det mindste at kunne erstatte den psykiske smerte med den fysiske, skrev Nadja for noget tid siden i et opslag.
Læs mere: Kæmpe tragedie: ‘De unge mødre’-kendis har mistet sin søn
Kondolerer
Sorg tager ufattelig lang tid for den, der sørger, men ikke lige så lang tid for alle dem udenom.
Det fortæller Nadja nu i et nyt opslag, hvor hun ønsker at sætte fokus på ordet ‘kondolerer’.
Hun oplever nemlig nu, hvordan omverden er begyndt at glemme sorgen, og folk er vendt tilbage til deres egen hverdag.
– Desværre følger der en slags berøringsangst med tiden. Der hvor omverden de første 14 dage ikke var bange for at se os i øjnene, anerkende vores sorg, fortælle deres søde historier om Sebastian og gå os i møde, hvis de så os, der oplever vi nu det stikmodsatte, skriver hun og fortsætter:
– Jeg ser folk, der nu vender sig for at gå en anden rute, når de får øje på mig. Jeg mærker, hvordan folk undgår øjenkontakt, og jeg mærker smerten, når folk forsøger at holde samtalen på alt andet end Sebastian, hvis de snakker med mig, og det gør ondt.
Anerkend sorgen
Selv fortæller Nadja om de folk, der har kondoleret, når de har mødt hende, og hvor meget det har betydet for hende.
– Så få øjenkontakt, sig “kondolerer” eller giv et nik med hovedet. Det er nok. Bare den, der søger ved, at du ved det og forstår, at livet gør ondt lige nu. Se sorgen, anerkend sorgen, giv det et lille plaster, afslutter hun sit opslag.
Deler hjerteskærende video
Udover at fortælle om folks berøringsangst, så har Nadja for nylig også delt en hjerteskærende video på det sociale medie.
Artiklen fortsætter under billedet…
Her ses der to små gravstene, der umiddelbart står placeret i Nadjas egen have.
På dem står der skrevet henholdsvis “Lillebror” og “Storebror”.
Hvor storebror henviser til hendes ældste søn, Sebastian, så er lillebror tiltænkt Elias.
Elias gik bort 20. oktober 2007, efter at Nadja gik for tidligt i fødsel. Hans begravelse blev vist i programmet ‘De unge mødre’.
Du kan læse Nadjas opslag herunder, eller hvis du trykker HER.
Læs mere: ‘De unge mødre’: Nadjas søn efterlod rørende besked: Nu deler hun hans søde ord
Lad os sende Nadja et stort, støttende kram i kommentarsporet og del gerne artiklen, så flere får mulighed for at sende hende en tanke eller et kram i denne svære tid.