Dejlig overraskelse fra Kongehuset: Se de nye smukke billeder af Mary og Frederik

Lørdag den 5. februar er en stor dag for kronprinsesse Mary. Her fylder hun 50 år, og i forbindelse med den runde fødselsdag, har Kongehuset netop udsendt en række nye portrætbilleder af kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.

Det er altid noget særligt, når man kan fejre en rund fødselsdag. Sådan er det også i Kongehuset, hvor kronprinsesse Mary fylder 50 år lørdag den 5. februar 2022.

Selvom corona-situationen har lagt en dæmper på festlighederne, så bliver dagen stadig markeret de kommende dage.

Tiden byder på flere fejringer for kronprinsesse Mary. Eksempelvis skal hun i Zoologisk Have København onsdag, hvor kronprinsesse Mary hylder sine rødder.

Og Kongehuset har i forbindelse med dagen netop udgivet en række nye skønne billeder af kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.

Foto: Hasse Nielsen ©

De nye officielle gallaportrætter er taget af fotografen Hasse Nielsen, og er en blanding af farveportrætter og smukke sort-hvid-billeder.

Foto: Hasse Nielsen ©

På billederne er både kronprins Frederik og kronprinsesse Mary iført de korrekter ordener og medaljer. Eksempelvis ser man, at kronprinsesse Mary bærer Elefantordenen.

Foto: Hasse Nielsen ©

Kronprinsesse Mary er iført sit smukke rubinsæt. Det kunne man første gang se hende i, dengang hun stadig hed Mary Elizabeth Donaldson. Hun havde det nemlig første gang på tre dage før sit bryllup.

Kronprins Frederik har arvet det efter sin mormor, dronning Ingrid.

Foto: Hasse Nielsen ©

Selvom flere arrangementer er aflyst, så bliver dagen stadig markeret. Udover turen i Zoologisk Have København, skal kronprinsesse blandt andet åbne udstillinger på henholdsvis Koldinghus og Frederiksborg Slot, åbne videnscentret “Crown Princess Mary Center” på Københavns Universitet og opleve TV 2’s store fødselsdagsshow ”Mary 50 – vi fejrer Danmarks kronprinsesse”.

Foto: Hasse Nielsen ©

Kronprins Frederik vil blandt andet være til stede ved det store TV-show, hvor det ifølge Kongehusets kalender vil være hele Kronprinsfamilien, som vil deltage.

Foto: Hasse Nielsen ©

Hvor er det bare nogle flotte nye billeder af Kronprinsparret. Skal du se det store fødselsdagsshow? Giv gerne din mening til kende i artiklens kommentarspor på Facebook.

Exit mobile version