Deler sødt billede: ‘Gift ved første blik’- par Kathrine og Michael fejrer 4 års bryllupsdag

Foto: Dr/Ritzau Scanpix

De mødte hinanden for første gang under optagelserne til det populære DR-program ‘Gift ved første blik’, hvor de begge søgte efter en, de kunne dele resten af livet med.

Siden da er det gået stærkt for parret, der valgte at blive gift under programmet, og sidenhen er flyttet sammen.

Tilbage i september 2021 kunne de i et opslag på Instagram afsløre, at de ventede deres første barn.

I februar 2022 kom deres førstefødte – en lille datter – som de har kaldt Leonora til verden.

I dag kan parret fejre deres fire års bryllupsdag, men de søvnløse nætter, bleskift og gylp har tydeligvis sat parret på prøve.

I et opslag på Instagram afslører Kathrine, at dagen hverken bliver fejret med en massage eller romantisk middag for to.

– Helt naturligt er det romantikknappen, vi har skruet ned for, så vi kunne skrue op på forældreknappen, skriver Kathrine på i et opslag på Instagram.

I stedet endte parret nemlig med at spise middag på sofaen, mens Kathrine fik lov til at amme den lille.

– Jeg elsker vores liv, jeg elsker Leonora, og jeg elsker vores familie. Men i dag savnede jeg min mand og vores tosomhed, skriver hun videre i opslaget.

Du kan se det fulde opslag og det søde billede herunder eller ved at klikke på linket her.

Hjertelig tillykke med bryllupsdagen selvom den måske ikke helt blev, som I havde regnet med. Hjælp os gerne med at lykønske dem i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version