Den 62-årige slamsluger Flemming slog benene væk under dommerne i ‘X Factor’: Deler ærlige ord efter succesen

Slamslugeren Flemming Pedersen imponerede dommerne i ‘X Factor’, og hans mission er at give de unge deltagere baghjul.

Igennem mange år har slamslugeren Flemming Pedersen fulgt med i TV 2’s ‘X Factor’, og i år har han altså besluttet, at han kan gøre det bedre.

Mandag aften imponerede han i den grad de tre dommere ved bordet, da han gav sin version af ‘Karl & Ann Cathrin’ af John Mogensen.

Efter han havde leveret nummeret fik han nemlig tre ja’er fra Simon Kvamm, Thomas Blachman og Oh Land.

– Jamen, jeg har jo i mange år sagt for sjov, at jeg ville stille op i ‘X Factor’, og så skal man også gøre det for at vinde. Nu har der i mange år været en del unge mennesker, så nu er det på tide, at det er en voksen, der vinder, siger Flemming Pedersen om sin deltagelse til Newsner Danmark.

Flemming Pedersen havde datteren Thea-Louise med ved audition, og han fortæller, at det faktisk var mest hende, der var spændt, da han skulle ind til dommerne.

Indtil da havde slamslugeren kun set dommerne i fjernsynet, og i dag er han helt sikker på, at de ikke vil glemme ham lige foreløbig.

– Min datter sagde på forhånd, at hun ikke troede, jeg kunne klare det. “Du får ikke et ja af Blachman”, sagde hun. Men jeg kunne se på Blachman, at han havde et lunefuldt smil, mens jeg sang, siger han i dag.

Far og datter har da også set ‘X Factor’ sammen lige siden begyndelsen, og de to har naturligvis også set programmet sammen her til aften.

Flemming Pedersen
Foto: TV 2

Vi krydser fingre for Flemming Pedersen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!